Politisk enighed: Den danske stat bør give millionerstatning i spiralsagen

Siumut, Demokraatit og Naleraq mener alle, at der bør komme en hurtig afgørelse i sagen om erstatning til kvinderne, som er berørte af spiralskandalen.
Ifølge DR blev der opsat 4500 spiraler fra 1966 til 1970. På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland. Foto © : DR
04. oktober 2023 11:06

Der er tilslutning i det politiske landskab. Den danske stat bør imødekomme de 67 kvinder fra spiralsagens erstatningskrav på samlet 20,1 milloner kroner.

Sådan lyder det fra Nivi Olsen (Demokraatit) og Doris Jakobsen Jensen (Siumut), der begge er medlem af Sundshedsudvalget i Inatsisartut. Også Naleraqs Jens Napaattooq stemmer i.

- Det mindste staten kan gøre er at imødekomme kvindernes krav om erstatning.

- Egentlig synes jeg også, at det er et ret lille erstatningskav i forhold til den behandling, som kvinderne har fået, siger Demokraatits Nivi Olsen.

Kvinderne kræver hver 300.000 kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder. Det fortalte deres advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater søndag til KNR.

De har alle fået oplagt spiral uden samtykke i 1960'erne og 1970'erne. Spiralerne var en del af danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst, som DR dækkede i podcasten "Spiralkampagnen" sidste år.

Hvad er spiralsagen?

  • DR-podcasten "Spiralkampagnen" afdækker, hvordan tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik opsat spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Ifølge DR blev der opsat 4500 spiraler fra 1966 til 1970.
  • På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
  • Flere kvinder fortæller, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.
  • Naalakkersuisut og den danske regering blev i september 2022 enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen. Udredningen skal afdække den historiske kontekst for svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland fra 1960 til 1991, herunder spiralsagen. Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992.
  • Udredningen forventes at være klar i maj 2025.
  • 67 kvinder fra spiralsagen har allieret sig med advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater. De ønsker en undskyldning og erstatning fra den danske stat.

Flere kvinder har efterfølgende stået frem og fortalt om traumatiserende og smertefulde spiraloplægninger udført af danske læger, og som skete uden samtykke. Flere af pigerne var helt ned til 13 år og havde endnu ingen seksuel erfaring, da de fik opsat spiraler. Dertil var spiralerne kun beregnet til kvinder, der havde født, og dobbelt så store som dem, vi kender i dag.

Derfor mener Siumuts Doris Jakobsen Jensen også, at staten bør imødekomme erstatningskravet.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvad den danske stat har gjort. Det er imod menneskerettighederne. Hele Grønland er ramt af denne her tragedie, siger hun.

En pligt at tale kvindernes sag

En udredningskomission, som er igangsat af naalakkersuisut og den danske regering, skal til bunds i spiralspiralsagen og andre svangerskabsforebyggende praksisser i Grønland fra 1960 til 1991, hvorefter Grønland overtog sundhedsområdet.

Udredningen forventes færdig i 2025. Men allerede nu er der nok beviser, der understøtter, at kvinderne bør få erstatning, mener Doris Jakobsen Jensen.

- Der er allerede nu en hel masse beviser for, hvor stor en skade spiralerne har haft for kvinderne og for hele Grønland. Det havde også betydning for befolkningsvæksten, siger hun.

Ifølge Naja Lybert talperson for gruppen af kvinder, der kræver erstatning, kan de ikke vente på en udredning. Sagen kan nemlig risikere at vare over flere år, hvis erstatningskravet bliver afvist, og da flere af kvinderne i dag er op omkring 80 år, er det vigtigt at handle nu, fortæller hun til KNR.

Men ifølge naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), er det begrænset, hvad naalakkersuisut kan gøre i sagen, før udredningen er færdig. Og det undrer Nivi Olsen.

- Befolkningen har givet os en stemme, og derfor er det vigtigt som politikere, at vi taler kvindernes sag og lægge pres på den danske regering, siger Nivi Olsen.

Jens Napaattooq er enig.

- Sagen kan vare i mange år. Vi synes, at det er på sin plads, at der kommer en afgørelse hurtigst muligt, siger han.

Erstatningssager er et sundhedstegn

Det er fjerde gang i historien, at den danske regering modtager et erstatningskrav fra Grønland. Også 26 juridisk faderløse er i gang med en erstatningssag. De har stævnet den danske stat og kræver samlet 3.250.000 kroner i erstatning.

Ifølge Jens Napaattooq er det positivt, at der kommer flere erstatningskrav her fra landet, så man ikke "stiltiende" accepterer de overgreb, der har været igennem historien.

Også Nivi Olsen kalder det for et "sundhedstegn", at vi ser flere erstatningssager.

- Det viser, at vi som samfund bliver mere bevidste om vores rettigheder. Vi følger ikke bare strømmen, men er kritiske, siger hun.