Politiker om salg af plastikposer: Det er lidt af et chok

Sidste år solgte landets største butikskæder, Brugseni, KNI og Pisiffik, sammenlagt 2,8 millioner plastikbæreposer.

Det viser et svar fra Naalakkersuisut til Pipaluk Lynge Rasmussen, der er valgt ind i parlamentet for IA. 

Hun har netop efterspurgt et samlet tal på salg af plastikposer her i landet.

Det har hun gjort for at sætte tanker i gang hos os om, hvor meget plastik faktisk fylder i vores hverdag, og hvad vi kan gøre for at nedsætte det forbrug.

LÆS OGSÅ Engangsplastik er ikke fantastisk: Naalakkersuisut ønsker et forbud

Selv er hun overrasket over, at de tre butikker tilsammen solgte 2,8 millioner plastikbæreposer sidste år.

- Det er lidt af et chok, hvor mange bæreposer vi faktisk bruger, når vi er 56.000 til 57.000 mennesker her i landet. Men det sætter også andre tanker i gang om, hvor meget plastik, udover bæreposen, vi bruger til daglig, og hvordan vi kan ændre vores vaner til, at vi ikke bruger så meget plastik i dagligdagen, siger Pipaluk Lynge-Rasmussen.

Giver penge i landskassen

Salg af plastikposer er faktisk noget, som landskassen tjener på.

Det skyldes, at der er er miljøafgift på plastikposer. Det betyder, at der havner tre kroner i landskassen for hver solgt plastikpose med hank.

Ifølge departementet for finanser var landskassens indtægter fra miljøafgifter på bæreposer sidste år på godt og vel 11,5 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Sjælden hval har plastik i maven og parasitter i lungerne

For Pipaluk Lynge-Rasmussen er det ikke kun en overraskelse at se, hvor mange plastikposer vi køber, men også hvor mange penge Naalakkersuisut tjener på det.

- Når først Naalakkersuisut tjener på plastikbæreposer, er det svært for os som land at slippe af med plastik, når vi regner med den i vores landskasse. Så jeg tænker også, at vi er nødt til at være meget påpasselig med, hvad vi tjener på, når det ikke er til gavn for miljøet, siger Pipaluk Lynge Rasmussen.

Hun vil nu bringe et lovforslag i Inatsisartut på forårssamlingen.