Brand i Aasiaat: Politiet skal i gang med undersøgelser
Mandag aften omkring 17.30 udbrød der brand nær elværket i Aasiaat. Politi og brandvæsnet tog hurtigt ud til stedet, og da branden var slukket, blev det synligt, at det var rørledninger, der brændte.
Det betød, at vandpumperne, der forsyner elværket, ikke kunne afkøles, og derfor oplevede hele byen mandag aften strømafbrydelse, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Thomas Jeppsen.
Tirsdag skal politiet i gang med brandtekniske undersøgelser for at klarlægge, hvad der er årsagen til, at rørledningerne brød i brand.
- Undersøgelsen skal klarlægge, om årsagen til branden er noget el farligt eller noget andet, fortæller Thomas Jeppsen.
Derfor er det endnu for tidligt at sige mere.
Borgerne fik strøm igen omkring klokken 23.30, fortæller vagtchefen.