Polar Seafood om bekendtgørelser: Store konsekvenser for samfundet

Naalakkersuisut har netop sendt en række udkast til bekendtgørelser om fiskeri i høring. Planen er, at de træder i kraft fra nytår.

Men hvis udkastene vedtages uden ændringer, vil det blive for dyrt for både fiskerierhvervet og landskassen.

Det mener Polar Seafood Greenland A/S, som er landets største private virksomhed:

- Vi ser det som forhastet. Vi er chokerede over, at de økonomiske konsekvenser ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt, og at de vil skade økonomien betydeligt, siger Bent Salling, direktør i Polar Seafood Greenland A/S, til KNR.

Strengere regler for rejeproduktion

Særligt udkastet om rejeproduktion vækker kritik.

Her foreslår Naalakkersuisut, at trawlere med produktionstilladelser ikke længere må arbejde deres fangst ombord i det område, der kaldes Disko-kassen – fra nord for Attu til næsten spidsen af Nuussuaq. I stedet skal fangsten landes i havn.

Men det mener Bent Salling kan skade trawlernes rentabilitet:

- Rentabiliteten vil blive forringet, og indtjeningen for besætningen vil falde med mindst 20 procent, siger Bent Salling.

Men konsekvenserne rækker ud over virksomheden og dens ansatte. Polar Seafood forventer, at landskassen også vil blive negativt påvirket, da skatteindtægterne vil falde.

Rejefangst som blev produceret ombord beskattes nemlig med 18,4 procent, mens landforarbejdede produkter beskattes med 5 procent.

- Fra 2025 vil Grønland direkte miste 60 millioner kroner om året, forklarer Salling.

Ukendte konsekvenser

Han understreger, at denne konsekvens ikke blev kendt eller diskuteret, da finansloven blev vedtaget.

Polar Seafood mener også, at høringsperioden på fire uger og en overgangsperiode på ti dage er alt for kort.

- Samfundet ved stadig ikke, hvilke konsekvenser dette vil have for Grønland, og selvom vi forsøger at præsentere vores viden, er vi stadig usikre på, om denne høring faktisk er en reel høring.

- Eller om det, som vi har set tidligere, bare hurtigt bliver gennemført uden yderligere overvejelser, siger Bent Salling.

Virksomheden foreslår en længere høringsperiode og en grundig økonomisk konsekvensanalyse, før bekendtgørelserne eventuelt træder i kraft.

Rejekvoterne ved Vestgrønland for næste år vil i øvrigt blive næsten en femtedel lavere end i år.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra Departementet for Fiskeri, men det er ikke lykkedes inden deadline.