Da den danske statsminister Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), i onsdags udsendte en fælles undskyldning i spiralsagen, blev det modtaget med blandede følelser hos Naleraqs formand, Pele Broberg.

Hen ser nemlig ikke undskyldningen som en afslutning på sagen, men kun begyndelsen. 

Et første skridt på en længere vej, hvor Danmark ifølge Pele Broberg må stilles til ansvar – ikke bare i ord, men ved en international domstol.

- Nu har man erkendt, at der er sket overgreb mod kvinderne. Men det næste skridt er det grønlandske folk, hvor man endnu ikke har erkendt folkedrabet. Den proces skal køres gennem internationale domstole, siger han i et interview med KNR. 

Men han anerkender dog, at undskyldningen er et fremskridt. 

- Når den danske statsminister føler sig nødsaget til at undskylde, allerede inden redegørelsen er kommet, så er det et skridt videre, som vi politisk har kæmpet for i flere år, siger han.

Kun et plaster på såret

For Pele Broberg kan undskyldningen i sig selv ikke råde bod på fortidens overgreb. Det er et plaster på såret – men ikke en reel oprejsning.

Han minder nemlig om, at spiralsagen ikke kun handler om de kvinder, der fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne, men også om de børn, de aldrig fik. 

- De har jo ikke bare fået opsat en spiral, der generede lidt – det var et forsøg på at forhindre dem i at få børn. Mange af dem er i dag kommet i en alder, hvor de ikke længere kan få børn, og det betyder også, at de ikke har børn til at forsørge sig eller hjælpe sig på deres gamle dage. Det handler altså ikke kun om kompensation for lidt ubehag, men om en livsvarig kompensation.

Ifølge Pele Broberg er spiralsagen derfor også udtryk for en bevidst politik fra Danmarks side om at begrænse Grønlands befolkningstal.

- Den her undskyldning dækker kun over de overgreb, der blev begået på kvinderne, og over folkedrabet på det grønlandske folk. Dengang frygtede den danske stat, at Inuit ville være 85.000 mennesker i 1985 – og det mente man var for dyrt for den danske stat. Derfor skulle Inuit “tyndes ud”. 

- Det skal rettes op på, blandt andet gennem erstatning til de 4.500 kvinder – men også gennem en proces i internationale domstole om folkedrabet mod det grønlandske folk, siger han.

Skepsis over for rigsfællesskabet

I sin undskyldning understregede Mette Frederiksen, at spiralsagen har betydning for opfattelsen af Danmark og Rigsfællesskabet – og at spiralsagen har været kilde til både vrede og sorg for mange grønlændere.

Men hvor den danske statsminister håber på, at en undskyldning og anerkendelse, kan føre til forståelse for de "mørke kapitler i vores fælles historie” som hun kalder det, ser Pele Broberg noget helt andet. 

For ham er undskyldningen ikke et skridt mod heling, men endnu et tegn på den ulighed, der i årtier har præget forholdet mellem Grønland og Danmark.

- Det er jo det danske rigsfællesskab de taler om – ikke det grønlandske. Rigsfællesskabet er en opfindelse, der dækker over det danske overgreb på Inuit, den måde man stjal og annekterede vores land efter kolonitiden. Det skønmaleri stopper ikke med den her undskyldning, siger han.

Kritik af naalakkersuisut

Og så undrer han sig over, at formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, også deltog i undskyldningen på Grønlands vegne.

- Politisk må jeg sige, at jeg undrer mig over timingen. Statsministeren sagde selv, at hun ikke ville kommentere, før redegørelsen kom. Så hvad er det, de har gang i? Hvorfor står formanden for naalakkersuisut side om side med statsministeren og tager medansvar for den danske stats forbrydelse? Det virker koordineret mellem Danmark og Grønlands regering – uden at Inatsisartut er blevet inddraget, siger Broberg og fortsætter: 

- Det giver jo heller ikke mening, at Ukraine skulle gå ud og undskylde for krigen i Ukraine. På samme måde kan Grønlands regering ikke gå ud og undskylde for det, den danske stat har gjort.

Og for Pele Broberg handler det heller ikke kun om, hvem der undskylder på Grønlands vegne. Det handler også om respekten for de kvinder, sagen drejer sig om.

For selvom man er glad for at undskyldningen endelig kommer, hæfter Pele Broberg sig også ved måden, det blev gjort på: At kvinderne, som sagen handler om, ikke engang blev varslet, før undskyldningen blev offentliggjort.

- Jeg er utroligt forundret over den manglende medfølelse, som de to ledere har udvist. Det kommer jo som et chok for mange, og det er et traume for mange. Man kunne godt have informeret kvinderne, inden man sendte sådan en udmelding, siger han.