For fem år siden opdagede Emma Kuko fra Kulusuk, at hun havde en spiral. En spiral, som hun ikke havde nogen erindring om at få sat op, og som fortsat påvirker hende i dag.

- Det har været virkelig hårdt at se tilbage på alt, hvad der er sket. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kan tilgive det, siger hun.

Spiralen blev højst sandsynligt sat op i forbindelse med en kirurgisk abort, som hun fik foretaget på sygehuset i Tasiilaq i 2010. Dermed har hun haft spiral i ni år uden at vide det.

Nu ønsker hun en undskyldning fra selvstyret for spiralovergrebet. Og hun er ikke den eneste.

I sidste måned kom Siumuts Doris J. Jensen, der er medlem af Inatisartuts Familie- og Sundhedsudvalg, med en opfordring om, at selvstyret bør give en offentlig undskyldning til kvinder, der har fået ufrivillig spiral efter 1992.

Det var det år, Grønland overtog sundhedsområdet fra Danmark.

De senere års ufrivillige spiralopsætninger er kommet frem i lyset i kølvandet på spiralskandalen.

Spiralsagen handler om, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral i 1960'erne og 70'erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Men spiralopsætningerne stoppede ikke der.

Op mod 15 kvinder har fået ufrivillig prævention efter 1992. Det viser en redegørelse fra Landslægeembedet, der blev offentliggjort i marts.

Ifølge Landslægeembedet er sagerne fordelt over hele landet. En af sagerne foregik i 1990’erne, mens de resterende sager har fundet sted i 00’erne og helt frem til 2014.

Begået lovbrud

Også Arnaq Knudsen-Frederiksen og Anna Jørgensen ønsker en offentlig undskyldning fra selvstyret.

I 2002 opdagede Arnaq Knudsen-Frederiksen, at hun havde en spiral, som hun ikke kendte til. Ligesom Emma Kuko er den efter sigende blevet opsat i forbindelse med en kirurgisk abort, som hun fik foretaget af en dansk læge i Paamiut i 1997.

- Det var forfærdeligt. I mange år drømte jeg om at blive mor, men jeg har ikke været i stand til at blive gravid. Ifølge lægen, som jeg blev undersøgt hos, er det på grund af spiralen. Så det har jeg selvfølgelig haft det rigtig skidt med, siger Arnaq Knudsen-Frederiksen, der fik taget spiralen ud i 2002.

Anna Jørgensen fik opsat spiral i 1995 på sygehuset i Maniitsoq få dage efter, at hun havde født sin søn.

Til forskel fra de to andre kvinder, vidste hun godt, at spiralen blev sat op, men hun oplevede ikke, at hun havde et valg. Det var en ordre fra lægen, fortæller hun.

- Det var meget ubehageligt den dag, jeg fik opsat spiral, siger Anna Jørgensen, der i dag bor i Danmark.

Demokraatits Anna Wangenheim, der er næstformand i Familie- og Sundhedsudvalget, mener også, at det er på sin plads, at selvstyret kommer med en offentlig undskyldning til kvinderne.

- Der er højst sandsynligt blevet begået et lovbrud, der har påvirket de her kvinders liv. Derfor mener jeg, at det er på sin plads, at man tager hånd om det på en ordentlig måde og siger undskyld, så de her kvinder kan komme ordentligt videre i livet, siger hun.

Naalakkersuisut har ikke gjort nok

Samtidig mener Anna Wangenheim, at naalakkersuisut bør igangsætte en tilbundsgående undersøgelse af de ufrivillige præventionstiltag efter 1992.

En undersøgelse, som Rådet for Menneskerettigheder og ICC også tidligere har opfordret til.

- Ud fra de svar, vi har fået fra Landslægeembedet og naalakkersuisut, mener de selv, at de har gjort tilstrækkeligt. Men det mener jeg ikke, man har, når man ikke har undersøgt, hvorvidt retningslinjerne efter 1992 blev fulgt tilstrækkeligt, siger Anna Wangenheim.

Sidste år igangsatte naalakkersuisut og den danske regering en uvildig udredning af spiralsagen, der skal afdække perioden 1960 til og med 1991. Udredningen forventes færdig i 2025.

Arnaq Knudsen-Frederiksen valgte sidste år at klage til sundhedsvæsenet over den spiral, hun fik opsat i 1997. Hun har fået medhold i sin klage, men står fortsat tilbage som et stort spørgsmålstegn.

- Jeg vil bare gerne vide, hvem der besluttede, at vi skulle have spiral, siger hun.

Det samme spørgsmål undrer Emma Kuko sig over.

Hun er nervøs for, at den spiral, hun havde opsat i ni år, har gjort skade. For selvom hun tilbage i 2010 valgte at få en abort, har hun i dag et brændende ønske om at blive gravid. Men det er endnu ikke lykkedes.

- Hvis lægen ikke havde opdaget spiralen, ville jeg stadig have haft den uden at vide det. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor de (sundhedspersonalet, red.) ikke spurgte mig, om det var noget, jeg ønskede, dengang jeg skulle have en abort, siger Emma Kuko, der i dag er 29 år.

KNR følger op på historien med et interview med naalakkersuisoq for justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), senere i dag.