Længe ventet kommissorium til historisk udredning er klar: Ønsker forsoning med fortiden
I flere år har historierne om fødestedskriteriet, nedlagte bygder og bortadoptioner af grønlandske børn blevet diskuteret i den grønlandske befolkning.
Og det er nogle af de sager, der nu kan blive gransket i en historisk udredning, som skal undersøge historien imellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.
Det står skrevet i kommissoriet for udredningen, som naalakkersuisut og den danske regering har offentliggjort i dag.
- Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, som medvirkede til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning, står der skrevet i kommissoriet.
Forsoning med fortiden
Hvilke emner, der helt konkret skal granskes i udredningen, står ikke klart i kommissoriet. Men de førnævnte sager er eksempler på nogle af de emner, som kan blive undersøgt i udredningen.
Udredningens formål er at få en dybere forståelse for historien og forholdet imellem Grønland og Danmark. Samtidig skal udredningen inddrage vidnesbyrd fra berørte mennesker i Grønland for at forstå, hvordan dansk politik har påvirket den grønlandske befolkning.
- Den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark skal på et fagligt grundlag udgøre et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå historien, erkende konsekvenserne af de beslutninger, som blev truffet, og de handlinger, som blev gennemført, for derigennem at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden, står der i kommissoriet.
Der er afsat 45 millioner kroner til arbejdet, som Danmark finansierer.
Samtidig står det skrevet i kommissoriet, at forskerholdet både skal bestå af fagpersoner fra Grønland og Danmark. Udredningen skal gennemføres inde for fem år og skal til slut afleveres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Den ene triste fortælling efter den anden
Det var tilbage i juni sidste år, at naalakkersuisut og den danske regering blev enige om, at der skal foretages en udredning af historien imellem de to lande.
Oprindeligt skulle kommissoriet, som er selve grundlaget for udredningen, være klar i oktober sidste år, men blev udskudt på grund af det danske folketingsvalg.
Følelserne sad uden på tøjet i Inatsisartutsalen sidste sommer, hvor spiralsagen og afkolonisering blev diskuteret blandt politikerne.
Her sagde formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede:
- Vi har de seneste år været vidne til den ene triste fortælling efter den anden. Historier med store personlige omkostninger for de berørte. Hele den grønlandske befolkning står bag kravet om, at der skal ske en historisk udredning.
Debatten kom i kølvandet på DR’s dækning af, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Samtidig var afkoloniseringen af Grønland i 1953 til debat, efter at journalist Anne Kirstine Hermann med bogen ”Imperiets Børn” dækkede, at Danmark bevidst tilbageholdt oplysninger for det daværende Landsråd om Grønlands fremtidsmuligheder.
Tonen i dansk politik ændret radikalt
Også tilbage i 2013 kom kolonitidens spøgelser frem i lyset, da det daværende naalakkersuisut med Aleqa Hammond i spidsen satte gang i forsoningskommissionen.
Dengang afviste daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark vil rive op i fortiden.
- Vi har ikke behov for forsoning, men jeg har fuldt respekt for, at det er en diskussion, der optager det grønlandske folk, sagde Helle Thorning-Schmidt til Rigsmødet i 2013.
Ni år efter er tonen ændret radikalt med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen.
- Det dansk-grønlandske forhold er stærkt og bygger på gensidig respekt for hinanden. Men vi har i den seneste tid fået kendskab til sager og forløb, som vidner om, at der fortsat er kapitler i vores fælles historie, som vi ikke har fået afdækket, siger hun i en pressemeddelelse i juni sidste år.
Den grønlandske forsoningskomission havde også fokus på perioden efter Anden Verdenskrig, hvor de interviewede den grønlandske befolkning om oplevelser og konsekvenser af moderniseringsprocessen.
Komissionen afleverede deres betænkning i 2017. Her blev det blandt andet anbefalet, at der etableres et videnscenter for historie og forsoning i Grønland.
