Nye priser på el, vand og varme

Naalakkersuisut har godkendt Nukissiorfiits nye priser, det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
02. januar 2017 08:52

Med virkning fra den 1. januar 2017 sættes prisen på varme ned, mens prisen på el og vand sættes op.

- Ændringerne afspejler udviklingen i olieprisen,  den almindelige pris- og lønudvikling og Nukissiorfiits samlede økonomi herunder den igangværende nedtrapning af driftstilskuddet, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

Prisen på fjernvarme falder med DKK 20 per MWh(megawatttime) til DKK 770/MWh og prisen på afbrydelig fjernvarme falder med DKK 10/MWh til DKK 710/MWh.

På fast elvarme falder prisen ligeledes med DKK 20/MWh til DKK 770/MWh og prisen på afbrydelig elvarme falder med DKK 10/MWh til DKK 710/MWh.   

Prisen på el og vand stiger, da prisen på el og vand sættes op  med 1,13%  i forhold til 2016. For el stiger minimalprisen med 2 ører og maksimalprisen med 4 ører.

Minimalprisen på vand stiger med 2 ører og maksimalprisen med 37 ører.