Ny rapport: Nordgrønland bør få ny militær satellitstation
Grønland kan få en ny rolle i den militære oprustning i Arktis – denne gang helt op i rummet.
En ny rapport fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet anbefaler, at Danmark hurtigst muligt anskaffer militære satellitkapaciteter til Grønland og Arktis.
Og at man etablerer en militær nedtagestation i Nordgrønland, hvor data fra satellitter kan modtages og sendes videre.
Det vil styrke Arktisk Kommando, Forsvaret og Nato's muligheder for at operere i det høje nord, vurderer forskerne bag rapporten.
Danmark halter nemlig bagefter sine nordiske naboer, der er mere militært kapable på rumområdet – og rapporten peger på Grønland som et sted, hvor Danmark kan løfte sig.
Grønland som centrum for overvågning
Satellitterne skal blandt andet kunne bruges til efterretningsindsamling, overvågning og rekognoscering samt til satellitkommunikation.
Det kan give Forsvaret et bedre billede af, hvad der foregår i og omkring Grønland, og gøre det lettere at kommunikere i et område, hvor store afstande og vanskelige vejrforhold gør militære operationer udfordrende.
Rapporten fremhæver netop, at rumbårne kapaciteter er velegnede i Arktis, fordi de ikke påvirkes af det barske klima på samme måde som kapaciteter på land, til søs eller i luften.
For Grønland betyder det, at landets geografiske placering kan få endnu større betydning for den militære overvågning af Arktis.
Vil placere station i Nordgrønland
Det mest konkrete forslag i rapporten er en militær nedtagestation i Nordgrønland.
En sådan station kan modtage data, signaler og billeder fra satellitter i kredsløb og gøre dem tilgængelige for Forsvaret og andre samarbejdspartnere.
Rapporten anbefaler, at stationen etableres sammen med en satellitkonstellation, som skal styrke Forsvaret og Arktisk Kommandos evne til at operere i Grønland og Arktis.
Nordgrønland bliver dermed ikke kun et geografisk område, hvor Danmark har militær tilstedeværelse.
Det kan også blive et sted, hvor en del af det danske forsvars ruminfrastruktur fysisk placeres.
Der findes allerede nedtagestationer for satellitdata i Kangerlussuaq, på Svalbard og i Gander i Newfoundland. En station i Nordgrønland vil ifølge rapporten kunne være nyttig i takt med den øgede brug af satellitdata.
Det vil hjælpe med at sikre, at forskellige satellitdata kan nedtages og være til rådighed så tæt på realtid som muligt, ifølge et studie fra DTU Space.
Samspil med Arktisk Kommando
Rapporten understreger, at satellitterne ikke skal være et isoleret projekt.
Danmark bør ifølge rapporten beslutte, hvilke konkrete rumkapaciteter der er nødvendige, og hvordan de skal integreres i Arktisk Kommandos arbejde.
Samtidig skal de kunne kobles til Nato's øgede militære fokus på Arktis, blandt andet gennem missionen Arctic Sentry.
Det betyder i praksis, at information fra satellitter kan indgå i Forsvarets samlede billede af aktiviteter i Arktis og bruges sammen med oplysninger fra eksempelvis fly, skibe og andre militære systemer.
Hvilket vil være særdeles behjælpelig i Nordgrønland og Nordøstgrønland, som længe har været et område, der har været vanskelig for Forsvaret at overvåge.
Grønland får større strategisk betydning
Rapporten lander på et tidspunkt, hvor Grønland i forvejen er en hjørnesten i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik.
Amerikanernes Pituffik Space Base i Nordvestgrønland spiller også en essentiel rolle for USA's rum- og overvågningskapaciteter.
Men den nye rapport opfordrer Danmark til at øge deres kapaciteter i Arktis i en tid, hvor regionen er gået fra at være et lavspændingsområde til et sted med voksende stormagtsrivalisering.
Ligeledes er forsvars- og sikkerhedspolitik i stigende grad rykket ud i rummet.
Med dette bagtæppe kan Grønland blive en endnu vigtigere del af Danmarks samlede militære infrastruktur som Nato-land.
Rapporten kommer dog ikke med forslag til, hvordan en sådan udvikling konkret skal gennemføres i Grønland, eller hvilken rolle grønlandske myndigheder skal have i beslutningerne.
USA kan blive en del af projektet
Ligesom så meget andet sikkerhedspolitik i Grønland, vil USA formentlig også være involveret i de forslag, som rapporten fremsætter.
Efter nogle svære år i forholdet til USA anbefaler rapporten, at Danmark overvejer at bruge samarbejde om militære rumkapaciteter som en slags 'olivengren' eller 'afspændingsstrategi' over for USA.
Det kan blandt andet ske ved, at USA får mulighed for at deltage i en dansk satellitkonstellation eller får adgang til en fremtidig station i Nordgrønland.
Det rejser dog et central spørgsmål for Grønland: Hvem skal have adgang til de oplysninger og den infrastruktur, der bliver etableret på grønlandsk territorium?
Rapporten foreslår ikke konkrete regler for grønlandsk medbestemmelse, ejerskab eller kontrol med en fremtidig station.
Den fokuserer i stedet på, hvordan Danmark kan styrke sine militære kapaciteter.
Ikke kun et dansk spørgsmål
Rapporten understreger, at en styrkelse af det militære rumområde ikke i sig selv løser Danmarks sikkerhedsudfordringer i Arktis.
Den peger også på behovet for en bredere dansk strategi for militær brug af rummet.
Men hvis anbefalingerne bliver omsat til konkrete beslutninger, vil en del af den nye infrastruktur kunne blive placeret i Grønland.
Det gør spørgsmålet om satellitter og militære rumkapaciteter relevant her i landet. Grønland indtager i stigende grad en vigtigere militær rolle i Arktis.
Rapporten er udarbejdet af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og bygger blandt andet på relevante policy-dokumenter og interviews med aktører omkring Forsvaret, Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Det er en anbefaling fra forskningscentret og ikke en beslutning om, at satellitterne eller stationen faktisk bliver bygget.
Mulige lokationer for nedtagestationen i Nordgrønland er steder som Pituffik Space Base eller Station Nord, men det er fortsat uklart.
Og hvad stationen vil kræve af infrastruktur, hvem der skal eje og kontrollere den, og hvilken rolle naalakkersuisut og grønlandske myndigheder får i hele rum-oprustningen er også uvist.
