Naalakkersuisoq går til angreb på drukkulturen: - Børnene er bange, når mørket falder på
- Jeg havde forestillet mig, at det her pressemøde først skulle være i august, men jeg blev så vred og gal, at jeg besluttede mig for at holde det nu.
Sådan faldt ordene fra Maasi Pedersen (IA), naalakkersuisoq for børn og familier i starten af et pressemøde onsdag formiddag.
I øjeblikket er han på rejse rundt i landet for at besøge kommunerne for at danne sig et overblik over socialområdet.
Men den seneste tids tilfælde af særligt selvmordstrusler og alkoholmisbrug har fået Maasi Pedersen til at betone alvoren i situationen over for befolkningen.
- I slutningen af sidste måned gik jeg en tur i Nuuks bymidte. En masse voksne var allerede begyndt at gå på druk. Der var børn, som var bange. De ved, at om aftenen bliver der druk i hjemmet, fortæller han.
Ifølge en statistik fra Grønlands Politi var der 69 overgreb mod børn i 2024. Og Maasi Pedersen er ikke i tvivl om, at det rigtige tal er langt større, da der er mange sager med alkoholrelateret uro i hjemmene.
Oplevelsen på Nuuks gade fik naalakkersuisoq til at stille det retoriske spørgsmål:
- Hvornår er nok, nok. Hvornår er grænsen nået. Hvornår beslutter vi at gøre noget i fællesskab som land?
Staten har ikke hele løsningen
Maasi Pedersen er tydeligt berørt og frustreret på pressemødet, hvor han begynder at nævne tallene for anbringelser og selvmord.
- Det er over 300 børn, som er blevet anbragt uden for hjemmet på en døgninstitution. Hvert år er vi oppe på at bruge en halv milliard kroner på børn uden for hjemmet. Det er udgifter, man kunne bruge på en anden måde til gavn for samfundet.
Når naalakkersuisoq ser på socialproblemerne, nævner han tre stadier af konsekvenser: Forældre drikker alkohol eller tager stoffer, anbringelserne stiger, og når børnene bliver voksne, kan de ende med at være så skadet, at de begår selvmord.
Og her når han til en erkendelse: Hverken naalakkersuisut eller kommunerne kan løse problemerne alene.
Personligt ansvar
Derfor opfordrer Maasi Pedersen til, at flere borgere melder sig som ildsjæle og hjælper til med at skabe en positiv forandring i deres lokalmiljøer.
- Vi skal alle hjælpe hinanden og er nødt til at tage et ansvar. For børn, voksne og gamle. Hvis børn er i fare, skal vi ikke vente på forældrene - vi er nødt til at tage medansvar.
Hvad er det, du efterspørger, når du siger, at befolkningen skal hjælpe mere?
- Lad mig give et eksempel: I Nanortalik har bestyreren af klubben et stort hjerte og venter ikke på hjælp. Vedkommende tog selv et ansvar for at øge unges selvtillid. Jeg vil gerne snakke med kommunerne om, hvem der løfter opgaven.
Maasi Pedersen betoner, at mange har en forestilling om, at det er det offentlige, der skal hjælpe. Og den kommer særligt, når modet tages fra de unge. Derfor vil han have flere til at skabe aktiviteter for de unge.
- Der er også en politibetjent, som kom ned i Nanortalik, og på eget initiativ lavede en klatrevæg, unge kunne bruge. Det medførte lavere kriminalitet. Når vedkommende rejser, mister vi den ildsjæl. Vi har brug for alle til at besætte de stillinger.
