Modsatrettede udmeldinger om anbringelser i Kommuneqarfik Sermersooq
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen (IA), har tidligere i et åbent brev til Inatsisartut skrevet, at børn ikke bliver anbragt uden for hjemmet på grund af forældres boligmangel.
Da der i Inatsisartut blev debatteret forholdene for udsatte børn og familier, sagde Avaaraq Olsen, at debatten ikke stemte overens med de faktiske forhold.
- Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at slå fast, at ingen børn bliver anbragt uden for hjemmet på grund af boligmangel eller økonomiske hensyn. En anbringelse sker altid ud fra en faglig vurdering af barnets tarv og sikkerhed, skrev borgmesteren blandt andet.
Men det bliver anderledes beskrevet af Børne- og Familieforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq.
- Forvaltningen for Børn og Familie har igangsat en særlig indsats for at hjemgive børn, som aktuelt er anbragt på døgninstitutioner eller i plejefamilier, udelukkende som følge af deres forældres manglende bolig. Indsatsen er iværksat for at sikre, at børn ikke forbliver anbragt grundet strukturelle forhold som hjemløshed – og for at understøtte barnets ret til familieliv, skriver Børne- og Familieforvaltningen.
I den forbindelse har KNR forsøgt at få en kommentar fra borgmesteren for at høre, hvorfor der kommer modstridende udmeldinger fra kommunen. Hun ønskede dog ikke at udtale sig om sagen.
Familien råb efter hjælp
Selvom Avaaraq Olsen tidligere har udtalt, at børn ikke bliver anbragt uden for hjemmet på grund af forældres boligmangel, oplever en af dem, KNR har talt med, noget helt andet.
Bibi Knudsen, og hendes mand har fire børn på 16, 11, ni og syv år samt et ungt familiemedlem boende hos sig.
De boede i en lejlighed, de har lejet af en, der har lejet den af INI A/S i Nuuk, men det er imod boligselskabets regler, at lejere kan fremleje deres boliger. Derfor blev familien opsagt.
Da familien mistede deres bolig og ikke længere kunne finde et nyt sted at bo, henvendte de sig til Kommuneqarfik Sermersooq for at få hjælp, fordi de har børn.
Familien fik dog at vide, at de ikke kunne få hjælp, fordi de ikke havde sociale problemer.
- Det første, vi blev spurgt om, da vi henvendte os, var: ”Er I alkoholikere? Misbruger I stoffer?” Da vi svarede nej, fik vi at vide, at de ikke kunne hjælpe os, fortæller Bibi Knudsen til KNR.
Hun og hendes mand har begge arbejde og har økonomi til at betale for en bolig, men der er ingen bolig at få. På grund af børnene henvendte de sig til kommunen for at høre, om de kunne få en bolig gennem socialforvaltningen.
- Da jeg først skrev til kommunen, spurgte jeg, om vi kunne få hjælp til en bolig gennem socialforvaltningen. Jeg fik et direkte svar: Vi kan ikke hjælpe jer. Det er meget vanskeligt at få en social bolig gennem forvaltningen.
- Da jeg fik det svar, spurgte jeg: ”Hvad skal der så ske, hvis mine børn i sidste ende ikke har noget sted at bo? Hvor skal mine børn være?” Så svarede Kommuneqarfik Sermersooq direkte, at de kunne hjælpe – ved at anbringe børnene akut uden for hjemmet, fortæller Bibi Knudsen.
Familien måtte flytte
For at undgå, at deres børn blev anbragt, besluttede familien at flytte væk fra Nuuk.
De bor nu i Qaqortoq i Sydgrønland.
- Jeg kan selvfølgelig ikke bare acceptere at aflevere mine børn til en døgninstitution. Da vi fik det svar, kæmpede vi virkelig. Jeg ved godt, at der er boligmangel i Nuuk. Derfor besluttede vi at vende tilbage til vores hjemby. Vi begyndte straks at lede efter bolig i Qaqortoq – og det lykkedes os heldigvis, siger Bibi Knudsen.