Mistænkeligt dødsfald i Nanortalik – politiet efterforsker sagen
Der er torsdag aften blevet fundet en død mand på en adresse i Nanortalik.
Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald:
- Vi er i øjeblikket til stede på en adresse i Nanortalik, hvor vi efterforsker et mistænkeligt dødsfald, udtaler vicepolitiinspektør Malik Sandgreen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 21.30 torsdag aften, og de har efterfølgende underrettet de pårørende til den 37-årig mand.
- Vi beder om ro til at arbejde på stedet og har ikke yderligere for nuværende, udtaler Malik Sandgreen.
Hvis man har oplysninger, der er relevante for sagen, så opfordrer Grønlands Politi til at kontakte dem på 70 14 48.