- Vi planlægger møder i hele landet efter nytår for at forklare aftalerne.

Sådan lyder det fra Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning, i et længere interview med KNR.

Hele interviewet kan ses nederst i artiklen.

Vivian Motzfeldt blev blandt andet spurgt til den kritik, der har været fra diverse politikere om manglende inddragelse i de to forsvarsaftaler, som i år er blevet indgået med Danmark.

- Borgmestrene har selv sagt, at de ikke er blevet inddraget, og naalakkersuisoq siger, at hun ikke kunne inddrage dem, fordi sagen var fortrolig. Men i Danmark ser vi, at ministerierne inddrager deres borgmestre – det er ret forbløffende, lød det fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N) kort efter den seneste forsvarsaftale var faldet på plads.

En kritik, Vivian Motzfeldt (S) har svaret på ved flere lejligheder, men som hun altså nu igen adresserer:

- Som jeg allerede har sagt, tager jeg kritikken til efterretning, lyder det fra Vivian Motzfeldt.

- Alle partilederne har haft mulighed for at komme med deres politiske input, og der blev afsat tid til det, siger hun og tilføjer:

- Jeg har sikret den inddragelse, der var mulig. 

- Derfor mener jeg, at kritikken om manglende inddragelse og måde at arbejde på ikke er rimelig, fordi forhandlinger, der vedrører forsvarsområdet, naturligvis foregår med stor forsigtighed og i lukkede rum, siger hun og understreger, at hele koalitionen står bag forsvarsaftalerne.

I et længere interview satte Vivian Motzfeldt ord på de udfordringer, der har været omkring de to delaftaler om forsvaret i Arktis. Her har kommunikationen udadtil blandt andet være en særlig stor opgave. Foto © : KNR

Vivian Motzfeldt mener desuden, at debatten om forsvar har haft tendens til at være ”overdramatiserende”, og at ”der er blevet brugt ord, som har skabt unødvendig uro i befolkningen.”

- Samtalen er nogle gange er blevet tolket i en retning, der slet ikke var tilsigtet, siger hun.

Og det er et problem, pointerer hun, hvis der spredes utryghed i befolkningen på et forkert grundlag.

- Det bryder jeg mig ikke om, og jeg synes, det er trist, for formålet er netop at styrke vores sikkerhed og løfte vores kapacitet til et højere niveau, siger hun.

For at sikre tydelig kommunikation til befolkningen vil Vivian Motzfeldt derfor i det nye år, invitere borgerne rundt i landet til en række dialogmøder.

Her vil spørgsmål og eventuel tvivl, som borgerne må sidde med i forhold til Forsvarsaftalerne, blive drøftet.

- Vi ønsker nemlig, at befolkningen i endnu højere grad bliver inddraget, da dette angår os alle, siger hun.

En (svær) øvelse i kommunikation

Trods at Vivian Motzfeldt finder det nødvendigt med dialogmøder med borgerne, mener hun, at naalakkersuisut fra begyndelsen af forsvarsforhandlingerne med Danmark, har været klar i sin kommunikation.

- I den situation, vi står i nu, er det vigtigt at sige, at de indgåede aftaler ikke handler om krigsførelse, men om at udvikle kapaciteter til rigets forsvar, redningstjeneste, overvågning og beredskab, siger hun.

I forhold til sommerens militærøvelser og besøg fra diverse allierede lande, har det også handlet om at kommunikere udadtil og om vise, at Grønland er en del af NATO.

- Hvis nogen skulle forsøge at true landet eller handle i strid med international lovgivning, viser dette, at vi ikke står alene – vi har nogle til at beskytte os, siger hun.

Som hun har gentaget flere gange før, mener Vivian Motzfeldt (S), at partierne er blevet tilstrækkeligt informeret omkring de ting, der er foregået under forhandlingerne mellem Danmark og Grønland. Foto © : KNR

Kommunikationen omkring den øgede militære tilstedeværelse har altså haft to spor, som man har skiftedes mellem, alt efter hvem budskabet skulle nå ud til.

- Jeg mener ikke, at vores måde at kommunikere på har ændret sig. Fra starten har vi klart forklaret, hvad aftalerne indeholder, lyder det fra Vivian Motzfeldt.

- Omvendt er budskaberne nogle andre, når andre NATO-lande er til stede her i landet, siger hun.

At skifte mellem intern og ekstern kommunikation har da også være udfordrende, medgiver Vivian Motzfeldt.

- Udfordringen er, at mange af de begreber, vi arbejder med i den nuværende situation, endnu ikke findes på grønlandsk. Derfor står de stadig på andre sprog i aftalerne og i forskningen, da vi endnu ikke har udviklet den nødvendige grønlandske terminologi på området, siger hun.

Særligt ordet ”afskrækkelse” er vanskeligt, pointerer hun.

- Det handler ikke om at skræmme, men om at vise, at vi ikke står alene som et let mål, men indgår i et fællesskab og er medlem af NATO. Derfor må kommunikationen altid tilpasses den sammenhæng, der tales i, siger hun.

Kritik ændrer ikke ved praksis

I interviewet fremhæver Vivian Motzfeldt, at naalakkersuisut kunne have valgt, slet ikke at deltage i forsvarsforhandlingerne, da ansvaret for forsvarsområdet formelt set ligger hos de danske myndigheder.

- Men det gjorde vi ikke. Vi har taget ansvar og har deltaget aktivt i forhandlingerne, siger hun.

Da Vivian Motzfeldt bliver spurgt, om kritikken om behovet for mere inddragelse har fået hende til at overveje at gribe tingene anderledes an fremover, svarer hun:

- Sådanne følsomme forhandlinger, der vedrører landets forsvar, foregår normalt i lukkede rum med kun få personer involveret.

- Derfor kan jeg heller ikke forestille mig, sådan som det også er blevet foreslået, at disse spørgsmål skulle diskuteres i Inatsisartutssalen. Forsvarsrelaterede emner er følsomme, og derfor foregår forhandlingerne ikke med alle til stede, siger hun.

Hele interviewet med Vivian Motzfeldt (S) kan ses her: