Mange års ventetid på Ini-bolig

23 år. Så længe skal man vente på en Ini-bolig i Nuuk.
Skrevet af Martine Lind Krebs
26. juni 2014 07:48

Sådan lyder beskeden fra kommunikationschef hos Ini Else Løvstrøm til denne uges udgave af AG.

De mange års ventetid er beregnet ud fra, hvor mange almene boliger, der blev tildelt sidste år. I øjeblikket står 1430 mennesker på venteliste til en Ini-bolig i Nuuk, og sidste år var det blot 61, der kunne flytte ind i deres nye hjem.

Kommunikationschefen understreger dog, at mange faktorer kan spille ind på ventelisterne. En renoveringsindsats vil forkorte ventelisterne, mens øget efterspørgsel kan gøre dem længere, påpeger hun.

Foruden almene boliger har Ini i Nuuk 16 sociale boliger.