Kunstnere sætter nye skilte op på Hans Egede-statuer: - Vi må nuancere historien
På nationaldagen den 21. juni dukkede et større skilt i rustfrit stål op på Hans Egede-statuen ved Marmorkirken i København.
‘Hans Egede, missionær og kolonisator’, stod der øverst på skiltet med laserindgraveret tekst og derefter en beskrivelse på dansk og engelsk af Hans Egedes rolle i koloniseringen.
Bag initiativet står Nordting, et politisk kunstprojekt med base i Tromsø i Norge. De har i de senere år sat samme type skilte op på Hans Egede-statuer i den norske by Harstad, hvor Hans Egede er født, og Kabelvåg i Lofoten, hvor Egede var præst.
Ifølge kunstneren Amund Sjølie Sveen, der er leder af Nordting, er det et forsøg på at udfordre den gængse fortælling om den dansk-norske missionær.
- Intentionen er at sætte historien om Hans Egede ind i en kontekst, der er mere korrekt end den, den indgår i i dag, siger Amund Sjølie Sveen.
Rundt om Marmorkirken står der i alt 14 bronzestatuer af danske kirkemænd - heriblandt Hans Egede.
- Statuen ved Marmorkirken står uden nogen form for kommentar eller forklaring, for det er klart, at når man har en statue i det offentlige rum, så handler det om at fejre et menneske og en historie, fejre Hans Egede, fortsætter Amund Sjølie Sveen.
Ligeledes har gader, der er opkaldt efter Hans Egede, også fået opsat skilte under gadenavnene med en ny beskrivelse af Hans Egede.
- Vi mener, at vi må nuancere historien med det, vi ved i dag om koloniseringen i Grønland og de konsekvenser, den har haft, fortæller den norske kunstner.
Op til det grønlandske folk
Spørger man Aamund Sjølie Sveen, er det et problem, at der ikke er en forklaring på statuer i det offentlige rum, som skildrer personer, der kan have haft en kontroversiel rolle.
- Statuer er en fejring og en hyldest, og det er et problem, når vi i dag har justeret vores syn på historien.
Derfor føles det også naturligt, fortæller Amund Sjølje Sveen, at turen nu kom til Hans Egede-statuen i København, når statuerne i Norge allerede er blevet prydet med et Nordting-skilt.
- For vi ved, at Hans Egede er en central del af den danske historie i forhold til Grønland.
Vil I også sætte et skilt op på statuen af Hans Egede i Nuuk?
- Det kunne vi godt tænke os. Samtidig er det op til folk i Grønland og Nuuk, hvad man gør med den statue. Vi starter med de statuer, der står ved os i Nordnorge og København, som har været kolonihovedstaden.
- Når det kommer til statuen i Nuuk, tænker jeg, at det er folk i Nuuk, der ved bedst, hvad man skal gøre med den, siger Amund Sjølje Svein.
Statuen i Nuuk
Hans Egede-statuen i Nuuk, der står på en klippetop og skuer ud over Nuutoqaq, er flere gange gennem tiden blevet malet på.
Den er blandt andet blevet malet over med rød maling og er blevet sprayet med traditionelle inuit-tatoveringer.
I 2020 skabte det stor opmærksomhed, da der blev skrevet ‘decolonize’ (afkoloniser, red.) på Hans Egede-statuen natten til nationaldagen den 21. juni.
Det skete i en tid, hvor flere Black Lives Matter-demonstranter verden over væltede og fjernede statuer af slavehandlere og imperialister.
Skiltet i rustfrit stål på Hans Egede-statuen i København er blevet fjernet. Ifølge Amund Sjølje Sveen er Nordting-skiltene, der er sat op på Hans Egede-statuer i Harstad og Oslo, fortsat at finde to år efter, at de blev sat op.
KNR har forsøgt at få et interview med sognepræst, Mikkel Wold, og menighedsrådsformand, Bente Dahl, i Marmorkirken, men de har ikke ønsket at stille op til interview.
- Vi indgår begge gerne i dialoger med folk, hvis synspunkter vi ikke er enige i. Men når en gruppe uden videre udøver hærværk på en kirke og dermed på en del af kulturarven, mener vi ikke, der er så meget at tale om, skriver de i en mail til KNR.
Det er også Nordting, der står bag Pan-Arctic Vision - Arktis egen udgave af Eurovision.
