Kritik: Spiraludredning bygger på skævt grundlag
354 kvinder har talt med forfatterne bag spiraludredningen.
Sammen beretter de om 488 sager, hvor der i 89 procent af dem har været overgreb enten ved mangel på samtykke eller utilstrækkelig information.
Men nu bliver der sat spørgsmålstegn ved forskningsmetoden.
Tom Høyem, der var grønlandsminister fra 1982 til 1987, holder fast i sin holdning om, at udbredelsen af spiraler i Grønland har været til gavn, og at størstedelen af pigerne og kvinderne modtog spiralen med samtykke.
Den tidligere minister betvivler ikke kvindernes beretninger, som han ser som overgreb, der selvfølgelig kræver en undskyldning.
- Der har desværre været omkostninger, og dem skal ingen tale ned.
Men han mener ikke, at man ud fra deres vidneudsagn kan konkludere, at de taler på vegne af de tusindvis af andre kvinder.
- Jeg savner en tydelig adskillelse imellem de 350 kvinder, som har henvendt sig og bestemt har lidt overlast og så de 4.000 kvinder, som med tak har modtaget et tilbud i 60'erne og 70'erne, som var et absolut åbent og nødvendigt tilbud.
Nu udtaler forskningslederen fra udredningen sig til KNR.
Og hun beskriver selv, hvordan de forurettede kvinder efter alt at dømme udgør et mindretal.
Opsporing af vidner
Da forfatterne bag udredningen undersøgte spiralsagen, gik de ikke selv ud og opsøgte kvinder, der fik sat en spiral op. Derimod opfordrede de til, at kvinderne selv kunne henvende sig.
Det gjorde de fysisk gennem et borgermøde i Nuuk og et i Odense. Digitalt blev der oprettet en Facebook-gruppe og lavet opslag i 49 forskellige grupper på samme medie.
Derudover blev der produceret en animationsfilm, som oplyste om, hvordan man kunne kontakte spiraludredningen. Den blev også vist på KNR i januar og februar sidste år, hvor den i begge måneder kørte i to uger.
KNR har modtaget et skriftligt svar fra Tenna Jensen, forskningsleder i spiraludredningen.
Hun medgiver, at man ikke kan bruge de 354 kvinders beretninger til at generalisere over for alle de kvinder, der fik opsat en spiral.
- De (mere end 300 kvinder, red.) udgør efter alt at dømme et mindretal i forhold til det samlede antal kvinder, der fik antikonception i den undersøgte periode. Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange kvinder der samlet set har oplevet tilsvarende forløb, da der sandsynligvis er flere kvinder, som enten er afdøde eller som har valgt ikke at afgive beretning, skriver Tenna Jensen.
Tom Høyem pointerer, at det giver god mening, at langt størstedelen af kvinderne, som spiraludredningen har talt med, har lidt overgreb.
- Man skulle henvende sig til kommissionen, og man henvender sig selvfølgelig kun, hvis nogen har et problem.
Samme forklaring bruger Tenna Jensen i et skriftligt svar:
- Vi har kun modtaget få beretninger fra kvinder, der var tilfredse med deres forløb i forbindelse med antikonception. Det skyldes formodentlig, at kvinder med positive oplevelser ikke har betragtet udredningen som relevant for dem – snarere end at de udgjorde et fåtal.
En undskyldning, men ikke til alle
Statsminister Mette Frederiksen kommer 24. september til Nuuk for at give en undskyldning til de kvinder, der har oplevet traumatiske hændelser, pres eller andre konsekvenser ved at få opsat spiral.
Og det synes Tom Høyem er helt på sin plads.
Han medgiver også, at der helt sikkert er mange ting, som kunne være gjort anderledes i 60'erne og 70'erne - eksempelvis det, at man brugte den største spiral på piger helt ned på 12 år.
Men han holder fast i hans holdning om, at langt de fleste af kvinderne frivilligt og oplyst er gået med til at modtage en spiral.
Derfor ser han heller ikke, at statsministerens undskyldning som gældende for selve arbejdet med at udbrede spiralen som præventionsmiddel i Grønland; kun over for de traumatiserede kvinder.
- Hun undskylder ikke den åbne, lovlige og nødvendige kampagne, men undskylder overfor de kvinder, der har været traumatiseret af det.
