Inatsisartut rydder kalenderen til fordel for spiralundskyldning

I forbindelse med markeringen af undskyldningen i spiralsagen i Katuaq, vælger Inatsisartut at udsætte deres møde.
Det betyder at spørgetimen den dag, samt de øvrige punkter, bliver aflyst og udsat til den 26. september.
Det fortæller formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen i en pressemeddelelse.
Naalakkersuisut afholder, sammen med statsminister Mette Frederiksen, et arrangement i Katuaq onsdag 24. september klokken 14.00. Her vil der blive givet en officiel undskyldning til de berørte i spiralsagen.