IA opfordrer til grundigere undersøgelse af ny skolereform
Det går en tand for hurtigt med de omfattende ændringer af folkeskolen, der frem til sidste uge var i høring. I hvert fald hvis man spørger Inuit Ataqatigiit.
Folkeskolereformen har nemlig høstet mange reaktioner. Også IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz stempler nu ind i debatten.
- Langt de fleste, der tager uddannelse uden for Grønland, læser i Danmark. Derfor er det vigtigt, at man har så gode sprogkundskaber som muligt. Selvom folkeskolereformen er rent naalakkersuisut-politik, så er det noget, som vi også kommer til at blive involveret i i Folketinget, siger hun.
Med den nye folkeskolereform ønsker naalakkersuisut blandt andet at reducere antallet af fag i de små klassetrin fra 1. til 3. klasse. I dag står der 13 fag på skoleskemaet, når børnene starter i skole. Det skal reduceres til fem fag.
Et af de fag, der er lagt op til at sløjfe, er dansk. I stedet er der lagt op til, at børnene først introduceres til dansk og engelsk i 4. klasse.
Det skyldes ifølge naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen (D), at børnene ikke får nok kendskab til grønlandsk i dag. Det vil man komme til livs ved kun at fokusere på grønlandsk i de små klasser, sagde Nivi Olsen tidligere på ugen i et interview til KNR.
Samtidig lægger naalakkersuisut også op til, at mindske antallet af undervisningstimer i de yngste klasser. I dag er antallet af undervisningstimer på 700 fordelt på mellem 200 og 240 dage. Men det skal reduceres til 560 timer fordelt på 180 dage.
Folkeskolereformen skal efter planen på dagsordenen til forårssamlingen i Inatsisartut. Men står det til IA, bør man udsætte det.
Flere organisationer har nemlig fremsat kritik af lovforslaget under høringen.
- Derfor mener vi, at det er vigtigt at inddrage samfundet og relevante interessenter i arbejdet med lovændringer og lade dem medvirke i udformningen af ændringsforslaget, udtaler Nivi Heilmann Efraimsen (IA), der er formand for Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i Inatsisartut, i en pressemeddelelse.
Må ikke eksperimentere med børnenes fremtid
I stedet bør der ifølge Nivi Heilmann Efraimsen bruges længere tid på at indsamle synspunkter, før der fremsættes forslag til lovændringer.
Samtidig bør også Grønlands Uddannelsesråd inddrages i ændringerne, mener hun.
- Inuit Ataqatigiit vil deltage i arbejdet for en langtidsholdbar organisering af uddannelsesområdet. Det handler om at tage vores børns læring alvorligt og forstå, at folkeskolen har stor indflydelse på samfundet og på familiernes hverdag, udtaler Inatsisartutpolitikeren i pressemeddelelsen.
Spørger man hendes partifælle, Aaja Chemnitz, er hun bekymret for, at en nedprioritering af sproglige fag i de små klasser kan have en negativ betydning for børnene senere hen, hvis de vælger at læse videre i Danmark og udlandet.
- Vi må i hvert fald ikke eksperimentere med børnenes fremtid. Det er afgørende, at vi træffer nogle klare velovervejede valg, som også tager udgangspunkt i, hvor det er en del af vores unge læsere videre, og i dag er det i Danmark. Der er få uddannelser, hvor det udelukkende er på engelsk, og der er mange uddannelser, hvor man skal være god til dansk, siger Aaja Chemnitz.
Udover at sløjfe dansk i de små klasser, mener naalakkersuisoq Nivi Olsen også, at folkeskolen fremover bør vægte undervisning i engelsk fremfor dansk. Ifølge hende vil det åbne op for, at børn og unge får flere uddannelsesmuligheder.
Men spørger man Aaja Chemnitz bør man dog holde fast på det danske.
- Hvis man gerne vil lave nogle aftaler med Canada og USA om mulighed for i højere grad at læse der, skal de aftaler på plads først.
- Jeg tager udgangspunkt i, at langt de fleste, der læser uden for Grønland, læser i Danmark. Derfor er det vigtigt, at man har mulighed for at få gode danskkundskaber, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at skabe forudsætninger for at lære alle tre sprog.
KNR har forsøgt at få et interview med Nivi Heilmann Efraimsen, men det var ikke muligt inden deadline.
