Aftale: I 2026 skal statens ansatte have samme forhold som deres kolleger i Danmark og på Færøerne

Forbundssekretær i Fængselsforbundet, René Larsen, kalder det "voldsomt ambitiøst", hvis løn- og arbejdsforhold skal være ens for ansatte hos politiet, kriminalforsorgen og domstole i hele kongeriget om mindre end to år.
Lønnen til for eksempel en politibetjent skal være den samme i 2026, uanset om personen er i tjeneste i Grønland, Danmark eller på Færøerne. Foto © : Kriminalforsorgen i Grønland
04. juli 2024 14:48

Lige løn for lige arbejde.

Sådan har sloganet lydt i årevis hos især ansatte i Grønlands Politi og hos Kriminalforsorgen herhjemme.

Budskabet har været rettet mod den danske stat, som i dag har forskellige overenskomster - og dermed forskellige løn og andre forhold - for statens ansatte i henholdsvis Grønland, Færøerne og Danmark.

Men det stopper fra 1. april 2026.

Sådan lyder planen i hvert fald i en overenskomst, som netop er landet for alle statens ansatte i Grønland.

Overenskomstaftalen har været mere end fire år forsinket og løber derfor med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2020 frem til 31. marts 2026. 

Statens tjenestemænd i Grønland

Ansatte, der arbejder for den danske stat i Grønland, er hovedsageligt ansat på en tjenestemandsordning.

Det er for eksempel anstaltsbetjente, politibetjente, ansatte ved domstolene og en række akademiske stillinger.

Der er cirka 250 årsværk af tjenestemænd under den danske stat i Grønland. I Danmark er der cirka 183.000 årsværk som tjenestemænd.

Tjenestemænd i Grønland er ansat ud fra Tjenestemandsloven for Grønland, som blandt andet siger, at tjenestemænd ikke har ret til at strejke. Til gengæld er de godt beskyttet mod fyringer og får generelt en høj pension sammenlignet med andre offentlige ansatte.

 

Kilde: Bekendtgørelse af lov om statens tjenestemænd i Grønland, 2015 

Og udover at løfte lønnen for statens tjenestemænd i Grønland de næste to år, rummer aftalen også en klar ambition fra foråret 2026.

Det oplyser forbundssekretær i Fængselsforbundet, René Larsen, som repræsenterer anstaltsbetjentene i Grønland.

- Parterne har aftalt, at der i overenskomstperioden skal være en proces for en fuldstændig implementering og ligestilling imellem løn- og ansættelsesvilkår i Grønland og i Danmark. Og det er et meget stort arbejde, og det er faktisk også voldsomt ambitiøst, siger han til KNR.

Med andre ord skal alle medarbejdere, der i dag arbejder for staten i enten Grønland, Danmark eller på Færøerne, have den samme overenskomst - altså med for eksempel samme løntrin, arbejdstid, ferie, pension og barsel - inden for deres fagområde.

Det er Finansministeriet i Danmark og en række forskellige fagforbund, samlet kaldet centralorganisationerne, som står bag overenskomsten.

KNR har fået oplysningerne om en ligestilling af forholdene bekræftet fra anden side også. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet i Danmark har dog endnu ikke be- eller afkræftet sagen over for KNR.

Forbund: Kort frist til et stort arbejde

I juni sidste år sagde den danske justitsminister Peter Hummelgaard (S) under et besøg i Nuuk, at den danske regering vil skabe lige løn- og arbejdsvilkår for statens ansatte i de tre lande i kongeriget.

- Det har været noget tid undervejs. Det er det eneste rigtige og det eneste rimelige, og vi ved, at det er et stærkt ønske fra naalakkersuisut, sagde Peter Hummelgaard til KNR.

Men hvornår det skulle træde i kraft, kunne ministeren ikke sige.

- Jeg har ikke en nærmere bestemt tidsplan, men vi vil arbejde efter, at det bliver så snart som muligt.

For forbundssekretær René Larsen fra Fængselsforbundet er målet om 1. april 2026 'ambitiøst'. For det handler ikke bare om at få de samme beløb til at stå på lønsedlen. 

En lang række regler og forhold er nemlig helt forskellige inden for det grønlandske og danske arbejdsmarked.

Eksempelvis hedder en almindelig arbejdsuge her i landet 40 timer, mens den i Danmark er på 37 timer. Også regler om ferietid, pension og barsel er markant forskellige mellem de to lande.

Derfor bliver der meget at skulle forholde sig for politikere, embedsfolk og fagforeninger på kort tid.

- Hvis man har viljen, så er det selvfølgelig realistisk, siger René Larsen.

Men det betyder også, at parterne virkelig skal anstrenge sig for at nå det inden for tiden. Særligt. når man ser på, hvordan den nye aftale har trukket ud-

- Når jeg siger, at det er ambitiøst, er det selvfølgelig fordi, at nu har vi været fire år om at få en ny overenskomst. Og nu vil man så aftale ens løn- og ansættelsesvilkår på mindre end to år. Det, håber jeg, meget på kan lykkes.