Hvis mediestøtten skal ændres, er der behov for flere penge
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Nivi Olsen (D), foreslår at ændre Inatsisartuts lov om mediestøtte.
- Vi udvikler ordningen, så kravet om at udgive trykte aviser for at få støtte fjernes. Det betyder, at det bliver lettere at søge støtte, hvis man driver medievirksomhed og opfylder kravene, siger Nivi Olsen (D).
I finansloven for 2026 er der afsat 1,8 millioner kroner til driftstilskud til medier i Grønland, men direktøren for Mediehuset Sermitsiaq er ikke begejstret for forslaget.
- Det virker som en spareøvelse pakket ind som en gave. Hvis man virkelig vil byde nye medier velkommen eller styrke de eksisterende, så kræver det flere investeringer, siger Masaana Egede.
Der er behov for flere penge
I det nye lovforslag bliver digitale medier som hjemmesider og podcasts også omfattet af mediestøtten.
Nivi Olsen (D) fortæller, hvis loven ændres, vil det være en tilpasning til nutidens forhold og en forbedring.
Mediehuset Sermitsiaq mener dog, at de 1,8 millioner kroner til mediestøtte ikke er nok til innovation.
- Hvis pengene skal fordeles mellem flere, bliver vi svagere, fordi støtten bliver mindre. Vi vil gerne have innovation, men pengene vil være alt for få til det. Medierne har brug for flere midler, siger direktøren.
Der skal være flere medier fra kysten
Selvom Maasana Egede frygter, at der vil være for få penge til innovation, hvis forslaget vedtages, forventer Inatsisartuts medlemmer, at flere medier fra kystområderne vil få mulighed for at komme til orde.
- Jeg hører fra partierne, at man savner mere fokus på kysten, og at det er et stort ønske i Inatsisartut. Vi hører for lidt fra medierne ude fra kysten, og de skal også have muligheder. Jeg ser frem til at se, hvordan Inatsisartut vil behandle sagen, siger naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.
Hvis der kommer flere medier, er ønsket også, at støtten bliver større.
- Vi støtter ønsket om at styrke medierne på kysten. Vi vil også gerne være en del af det. Men hvis vores økonomi bliver svækket, vil det skade målet, siger Masaana Egede.
Lovforslaget skal tredjebehandles den 26. maj. Hvis Inatsisartut vedtager det, træder det i kraft den 1. januar 2027.
