Grønland kræver plads ved bordet i nordisk forsvarssamarbejde
Grønland skal sidde med ved bordet, når de nordiske lande drøfter forsvarspolitik.
Sådan lyder budskabet fra formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), da de nordiske stats- og regeringsledere var samlet til et årligt sommermøde torsdag.
- Vi ved, at vi skal gøre en større indsats sammen med vores allierede i forhold til forsvaret af vores region, overvågning og opbygning af kapabiliteter. Der skal vi sidde med ved bordet, og det gør vi, siger han i et interview til KNR.
Udtalelsen fra formanden faldt forud for de nordiske regeringslederes drøftelser af blandt andet tættere forsvarssamarbejde.
Regeringslederne var samlet på Marienborg med den danske statsminister og den færøske lagmand som værter.
- Militær oprustning er desværre det nye normale i den verdensorden, vi lever i nu. Det er ikke en situation, vi har været vant til. Man har snakket om lavspænding i alle årene. Den findes ikke mere.
- Vi skal bidrage mere, og det er vi klar til. Men det skal være noget, der også gavner den grønlandske befolkning, siger Jens-Frederik Nielsen forud for drøftelserne.
Danmark og Færøerne har i år formandskabet for Nordisk Ministerråd.
Grønland deltager ikke i formandskabet, efter at naalakkersuisut delvist har boykottet Nordisk Råd.
Det sker, efter at Grønland er blevet holdt uden for flere møder om netop sikkerhedspolitik.
- Grønland vil meget gerne være en del af Nordisk Råd, men det skal være på lige vilkår med de andre nationer. Det er også nogle diskussioner, vi skal have nu her, siger Jens-Frederik Nielsen.
Vil være ligestillet
Den danske regering deler det grønlandske og færøske ønske om fuldgyldig og ligeværdig deltagelse.
I marts blev de nordiske lande enige om at nedsætte en kommission, der skal komme med et bud på at gøre Grønland, Færøerne og Åland til ligestillede medlemmer af Nordisk Råd og Ministerråd.
Det kan kun ske ved at revidere Helsingforsaftalen, som fastlægger rammerne for arbejdet i Nordisk Råd og Ministerråd.
Nordisk Råd består af Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island samt Grønland, Færøerne og Åland.
Historisk har Grønland og Færøerne været repræsenteret gennem den danske delegation.
- Det vigtigste lige nu er, at der er en politisk konsensus om, at man ønsker at ligestille alle parter i Nordisk Råd.
- Vi vil være med i eget navn. Vi vil være ligeværdige, og der skal ikke være et A- og et B-hold, hvis vi skal deltage. Den position har ikke ændret sig, siger Jens-Frederik Nielsen til KNR.
Både Jens-Frederik Nielsen og den færøske lagmand, Beinir Johannesen, understregede over for mediet Ritzau, at et fuldgyldigt medlemskab også er et principielt spørgsmål.
På spørgsmålet om, hvad det konkret er, landene kan, som de ikke kan i det nordiske samarbejde nu, svarede Beinir Johannesen:
- Det er, at vi formelt kan være på lige fod med alle andre og deltage som alle andre i de ting, som Nordisk Råd og det nordiske samarbejde indebærer. Vi er også klar til at påtage os det ansvar, som det har med sig, sagde lagmanden til Ritzau.
Endnu ingen målstreg
Samtidig er den sikkerhedspolitiske situation omkring Grønland blevet markant mere alvorlig.
Den amerikanske præsident Donald Trump har gentagne gange sagt, at Grønland bør være en del af USA.
I januar blev der nedsat en højniveauarbejdsgruppe mellem Grønland, Danmark og USA, der skal forsøge at finde en løsning.
Det er otte måneder siden, at arbejdsgruppen blev nedsat. Kan du løfte sløret for, hvad status er på forhandlingerne?
- Dialogen kører. Der er snart et møde igen i arbejdsgruppen. Vi ser ikke nogen målstreg endnu, men vi er meget engagerede i at finde løsningerne. Derfor så afventer vi selvfølgelig næste møde.
- Men målstregen er der ikke, så vi skal være klar til at tage de samtaler og dialogen, siger Jens-Frederik Nielsen og tilføjer, at han ikke kan sige noget konkret om forhandlingerne.
Forventer du, ligesom den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i juni, at der er en løsning på forhandlingerne inden årets udgang?
- Vi bliver nødt til at finde løsningerne, og indtil videre kører dialogen. Vi kan ikke se målstregen endnu, men vi dybt engagerede i at finde de løsninger, der gør, at vi som ligeværdige parter og glade allierede, som vi har været igennem rigtig, rigtig mange år, kan se fremad, siger formanden.
