Forsker om spiralskandalen: Vi bør betragte det som folkemord
Spiralskandalen er så alvorlig, at det bør betragtes som folkemord.
Det vurderer Naja Dyrendom Graugaard, der forsker i den koloniale relation mellem Grønland og Danmark ved Aarhus Universitet.
For det var ikke kun i Grønland, at grønlandske piger fik oplagt spiral uden samtykke i 1960'erne og 70'erne. Flere kvinder fortæller nu, at de også fik oplagt spiral, mens de var elever på danske efterskoler i 1970’erne.
- Med de nye historier fra Danmark bliver det endnu tydeligere, at spiralovergreben var målrettet grønlandske kvinder på baggrund af deres etnicitet.
- Det understreger med andre ord, at vi bør begynde at betragte de her systematiske spiralovergreb mod grønlandske kvinder som i kategorien af et folkemord, siger Naja Dyrendom Graugaard, der er postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
Spiralerne har spøgt, siden DR sidste år dækkede, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Hvor mange grønlandske piger, der fik opsat spiral på danske efterskoler, og hvem der stod bag initiativet, er fortsat uvist.Det er nogle af de spørgsmål den igangværende spiraludredning, som blev sat i gang i maj, skal til bunds i.
En del af udredningen er at undersøge ”den konkrete gennemførelse i Grønland og for grønlandske piger, som var indskrevet på efterskoler i Danmark”.
Den danske regering har pligt til at hjælpe
Tre af de kvinder, der fik oplagt spiral i Danmark i 1970’erne, er Judithe Kristensen, Arnannguaq Poulsen og Britta Mortensen. Det skete på henholdsvis Almindingen på Bornholm og Brøruphus Efterskole.
Fælles for de tre kvinders historier, som KNR tidligere har dækket, er, at det var forstanderne, som gav dem besked på at få spiral. De oplevede det som en ordre, og spiralerne fik efterfølgende store konsekvenser for deres liv.
- En dag kaldte forstanderinden mig til sig og sagde, at jeg skulle have opsat spiral.
- Jeg svarede nej. Så sagde forstanderinden, at det ikke var en beslutning, jeg selv kunne træffe. Hun sagde, jeg skulle have spiral, for det var blevet bestemt, fortæller Britta Mortensen til KNR.
Ifølge Naja Graugaard Dyrendom er historierne meget ”graverende”. For kigger man på FN-konventionen kan det betragtes som et folkemord, når et land eller folk med vilje forhindrer graviditet eller fødsler hos en bestemt befolkningsgruppe baseret på gruppens nationalitet, etnicitet eller religiøse tilhørsforhold, forklarer hun.
- De grønlandske kvinders oplevelser i Danmark understreger, at spiralsagerne grundlæggende var racistiske handlinger baseret på etnicitet, siger Naja Dyrendom Graugaard.
Spiralsagen er ifølge forskeren en del af en "problematisk" historie, når det kommer til den danske stats kontrol af bestemte befolkningsgruppers reproduktion. Danmark var det første land i Europa, der fik en steriliseringslov i 1929. Den lovliggjorde, at personer med forskellige handicaps kunne blive påtvunget sterilisering, fordi deres børn blev betragtet som en samfundsøkonomisk byrde, forklarer hun.
- Spiralsagen tilføjer flere lag til historien, hvor den danske stat har kontrolleret og udøvet vold mod kvinders kroppe og fertilitet, siger forskeren.
Derfor mener hun også, at den danske stat har en pligt til at hjælpe de kvinder, der har fået ufrivilligt spiral.
- Det kan være i form af kompensationer til de berørte kvinder, forskellige sandheds- og forsoningsprocesser eller healingsprocesser, der skal til for at imødekomme det her store koloniale traume, siger Naja Dyrendom Graugaard.
I oktober sendte 67 kvinder fra spiralsagen et erstatningskrav på samlet 20,1 millioner kroner til den danske stat. Den danske regering har endnu ikke reageret på erstatningskravet.
Folkedrab på dagsordenen i 70’erne
Det er ikke første gang, at folkedrab bliver nævnt i forbindelse med spiralsagen.
I juni sidste år kom samme budskab fra Siumuts folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam.
- Kald det hvad det er: Det er folkemord, skrev Aki-Matilda Høegh-Dam i en pressemeddelelse.
Og går man helt tilbage til 1974, kunne man i avisen Atuagagdliutit læse studenterpræsten Jens Brøndum argumentere for, at ”familieplanlægningsstrategien” - spiralen - var folkemord. Ifølge DR udrullede den danske stat strategien i 1966 i forsøget på at kontrollere antallet af fødsler i den grønlandske befolkning.
- Den familieplanlægning vi gennemfører i Grønland ligner folkedrab, sagde Jens Brøndum i Atuagagdliutit.
Hvorvidt der er tale om folkemord, er forskerne dog uenige i.
KNR har tidligere talt med Cecilie Felicia Stokholm Banke, som er enhedsleder og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og som har beskæftiget sig med folkedrab. Hun kalder det ”tvivlsomt”, hvorvidt spiralstrategien var folkemord.
- Tvangssterilisering eller begrænsning af reproduktion i en befolkningsgruppe kan være et forsøg på folkedrab, men du skal have dokumentation for, at intention har været bevidst at udrydde grønlændere helt eller delvist, sagde hun sidste år til KNR.
