Judithe, Arnannguaq og Britta blev tvunget til at få spiral på danske efterskoler

Det var ikke kun i Grønland, at piger og kvinder fik opsat spiraler i 1960'erne og 70'erne. Det åbner op for et nyt kapitel i spiralsagen, siger forsker.
For Judithe Kristensen kom der mange følelser op til overfladen, da spiralsagen startede sidste år. Selv fik hun opsat spiral uden samtykke på Bornholm i 1976. I dag bor hun i Nuuk.
25. november 2023 11:18

Judithe Kristensen var netop kommet til Danmark for første gang og havde boet på efterskolen i Almindingen på Bornholm i godt en uge, da forstanderen en varm augustdag gav hende besked på, at hun skulle have opsat spiral.

Hun var 16 år gammel, var endnu ikke seksuelt aktiv, og havde ingen idé om, hvorfor hun skulle køres til sygehuset og få spiral.

- Det var en ordre. Og jeg adlød ham. Det gjorde meget, meget ondt, fortæller Judithe Kristensen om episoden, der skete i 1976.

Selvom det er 47 år siden, at spiralen blev opsat, forfølger den hende stadig den dag i dag.

Og hun er ikke den eneste.

Judithe Kristensens historie er en brik i en større fortælling om, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Den historie dækkede DR sidste år med podcasten ”Spiralkampagnen”.

Hvad er spiralsagen?

  • DR-podcasten "Spiralkampagnen" afdækker, hvordan tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik opsat spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Ifølge DR blev der opsat 4500 spiraler fra 1966 til 1970.
  • På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
  • Flere kvinder fortæller, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.
  • Naalakkersuisut og den danske regering blev i september 2022 enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen. Udredningen skal afdække den historiske kontekst for svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland fra 1960 til 1991, herunder spiralsagen. Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992.
  • Udredningen forventes at være klar i maj 2025.
  • 67 kvinder fra spiralsagen har allieret sig med advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater. De ønsker en undskyldning og erstatning fra den danske stat.

Men hvor spiralstrategien er udrullet i Grønland, fortæller Judithe Kristensen blandt flere grønlandske kvinder nu, at de fik oplagt spiral på danske efterskoler  i 1970’erne.

Departementet for Sundhed oplyser til KNR, at flere kvinder har fortalt om at få opsat spiral på danske efterskoler i samme periode som "spiralstrategien" her i landet.

Derfor er spiralopsætninger på danske efterskoler også en del af af den spiraludredning, som blev sat i gang af naalakkersuisut og den danske regering i maj 2023.

I alt har 151 kvinder indsendt deres indberetninger om at få spiral uden samtykke. Det oplyser Landslægeembedet, som indtil nu har haft til opgave at indsamle beretningerne. Men det er endnu ikke muligt at sige præcist hvor mange, der har fået opsat spiraler på danske efterskoler. Det er nemlig forskergruppen bag spiraludredningen, som skal undersøge det.

- Det har været psykisk hårdt at tænke på, hvor dårligt vi grønlandske kvinder blev behandlet. Jeg har været ked af det og gal, siger Judithe Kristensen, der i dag er 63 år.

Spiralopsætninger på Bornholm

Som ung pige drømte Judithe Kristensen om at blive bedre til dansk, der dengang var en adgangsbillet til et bedre liv. Hvis hun skulle have en uddannelse og et godt job, skulle hun lære dansk.

Derfor rejste hun som 16-årig i 1976 fra sin hjemby Qeqertarsuaq til Almindingen på Bornholm, som var en efterskole for grønlandske elever. Her skulle hun bo i et år.

Men opholdet blev ikke den adgangsbillet, Judithe Kristensen drømte om. Tværtimod.

- Jeg har haft rigtig mange smerter og underlivsbetændelser på grund af spiralen. Det har været rigtig hårdt, siger hun.

Spiralerne, som pigerne fik opsat, er langt større end de spiraler, vi kender i dag og var kun beregnet til kvinder, der allerede havde født. Flere af kvinderne fortæller om traumatiserende spiraloplægninger, der gav intense smerter i årevis.

For Judithe Kristensen satte spiralen sig som et traume i hendes krop. Meget fra tiden dengang er i dag blokeret fra hendes hukommelse. Men hun husker, at hun ikke var den eneste elev på efterskolen, der fik opsat spiral.

Arnannguaq Poulsen
Arnannguaq Poulsen Foto © : KNR

To år før Judithe Kristensen fik spiral, havde Arnannguaq Poulsen en lignende oplevelse, mens hun var elev på Almindingen i 1974.

Sammen med en gruppe elever fik Arnannguaq Poulsen oplagt spiral af en læge på Bornholm.

- Jeg mærkede en smerte i underlivet, da jeg fik isat noget koldt. Jeg fik overhovedet ingen forklaring og forstod ikke, hvad der skete, fortalte Arnannguaq Poulsen til KNR sidste år.

Forstanderindens beslutning

I den anden ende af Danmark – nærmere bestemt landsbyen Brørup i Jylland – blev 65-årige Britta Mortensen også udsat for et spiralovergreb, mens hun var elev på Brøruphus Ungdomsskole, hvor der også gik mange grønlandske efterskoleelever. Det skete i 1974, samme år som Arnannguaq Poulsen fik opsat sin spiral på Bornholm.

Også Britta Mortensen drømte om at blive bedre til dansk og rejste derfor som 15-årig fra Ilulissat i 1974 med kurs mod nye oplevelser i Danmark.

Dengang kunne de grønlandske elever ikke selv vælge, hvilken skole de skulle på. Dermed var det myndighederne, der besluttede, at hun skulle til landsbyen Brørup.

- En dag kaldte forstanderinden mig til sig og sagde, at jeg skulle have opsat spiral, fortæller hun.

- Jeg svarede nej. Så sagde forstanderinden, at det ikke var en beslutning, jeg selv kunne træffe. Hun sagde, jeg skulle have spiral, for det var blevet bestemt, fortæller Britta Mortensen, der blev kørt til lægen for at få spiralen opsat.

Spiralen resulterede efterfølgende i et ”smertehelvede” for Britta Mortensen, der i tiden efter vendte smerten indad. Hun skammede sig og fortalte aldrig nogle om, hvad der var sket.

Samtidig blev hun mere og mere vred.

- Det var frygteligt. Jeg følte det som et overgreb. Måske er det derfor, at jeg helst bare ville glemme det og ikke snakke om det.

Yderst alvorligt

Spiralopsætningerne i Danmark åbner op for et nyt kapitel i spiralskandalen, der er "ekstremt alvorligt", vurderer Naja Dyrendom Graugaard, der er postdoc ved Aarhus Universitet og forsker i den koloniale relation mellem Grønland og Danmark.

- Med spiralsagerne i Grønland tyder det allerede på, at de blev udøvet på baggrund af en dansk strategi for at forhindre befolkningstilvækst i Grønland. Men med de nye historier fra Danmark bliver det endnu tydeligere, at spiralovergrebene var målrettet grønlandske piger og kvinder på baggrund af deres etnicitet, siger hun.

De påtvungne spiraler har haft store konsekvenser for grønlandske familier og forholdet mellem Grønland og Danmark, fortsætter Naja Dyrendom Graugaard.

Men historierne fra danske efterskoler giver også en ekstra dimension:

- De understreger, at spiralsagerne grundlæggende var racistiske handlinger baseret på etnicitet, siger Naja Dyrendom Graugaard.

Gemte sig i livmoderen

For Britta Mortensen blev glemslen en medicin mod det, hun havde været udsat for. Hun gemte spiraloplevelsen væk og fortsatte sit fokus på studierne på Ikast Handelsskole.

Først i 1978, fire år efter, at spiralen var blevet opsat, opsøgte hun en læge for at få den fjernet. På det tidspunkt var smerterne blevet for intense. Det var første gang hun fortalte nogle om spiralen.

- Men lægen sagde, at han ikke kunne se en spiral. Så blev jeg sendt til røntgen, og der opdagede de spiralen.

Ifølge Britta Mortensen var spiralen blev skubbet så langt op, at lægen derfor i første omgang ikke kunne få øje på den.

Hun fortæller, at smerterne forsvandt efter, at spiralen blev fjernet. Og fire år efter fik hun sit første barn.

Anderledes gik det for Arnannguaq Poulsen og Judithe Kristensen.

Nogle år efter, at Arnannguaq Poulsen havde fået opsat spiralen i 1974, fik hun den fjernet af en læge i hendes hjemby Paamiut.

- Det var først, da den blev fjernet, at jeg kunne se, at det var en spiral, fortalte Arnannguaq Poulsen.

Oplevelsen forsvinder aldrig

Hverken Arnannguaq Poulsen eller Judithe Kristensen har fået børn, selvom de begge ønskede det. De peger begge to på spiralen som årsag.

Hvorvidt spiralen har resulteret i infertilitet er ikke muligt at sige, da det ikke har været muligt at få udleveret deres journaler.

Hvad er op og ned i gamle journaler

  • Før årtusindskiftet blev alle indgreb journaliseret fysisk. Journalerne er opbevaret 18 forskellige steder i landet og står bl.a. på loftrum på de forskellige sygehuse og sundhedscentre, mens andre journaler er i Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.
  • Nogle af papirjournalerne er gået tabt i brande, mens andre journaler er blevet destrueret, fordi der ikke har været en opbevaringspligt af journaler udover 10 år.
  • Sundhedsvæsenet og Landslægeembedet er ved at etablere en ny ordning, der skal gøre det nemmere at få udleveret sin journal. Det kræver, at alle journalerne bliver sorteret rundt omkring i landet.
  • Det er fortsat ikke muligt at tilgå sin egen journal digitalt. Derfor skal man rette henvende til sygehuset, hvis man vil have udleveret sin journal.

Kilde: Landslægeembedet

Men ifølge advokat Mads Pramming, som repræsenterer 67 kvinder fra spiralsagen, der samlet kræver 20,1 millioner kroner i erstatning fra den danske stat, har flere af kvinderne ikke været i stand til at få børn.

Erstatningskravet blev sendt til det danske statsministerium i oktober. Den danske regering har endnu ikke reageret på erstatningskravet.

For Judithe Kristensen, der i dag er en af de 67 kvinder, der kræver erstatning, har spiraloplevelsen skabt huller i hendes hukommelse.

Hun kan huske, at hun som 18-årig, da hun blev myndig, bad lægen i hendes hjemby Qeqertarsuaq om at fjerne spiralen. Men ifølge lægen kunne det ikke lade sig gøre. Hvornår og hvor spiralen blev fjernet, kan Judithe Kristensen i dag ikke huske.

Men oplevelsen sidder stadig i hendes krop.

- Indimellem har jeg stadigvæk lyst til at skrige af vrede, siger hun.

KNR har forelagt historierne for Efterskoleforeningen i Danmark og Brøruphus Efterskole. De kender ikke til, at grønlandske efterskoleelever skulle være blevet udsat for spiralovergreb.

Det har ikke været muligt at forelægge historierne for Almindingen på Bornholm, da efterskolen ikke længere eksisterer.

- Som efterskoleforening tager vi fuldstændig afstand fra det, der er sket. Det lyder horribelt, at det er sket, siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.