Det var på tide.

Sådan lød budskabet fra de danske politikere, der fredag diskuterede det nye lovforslag, der skal sætte en stopper for danske kommuners brug af de omstridte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) på grønlandske familier i Danmark. Lovforslaget, der var til førstebehandling i folketingssalen, skal erstatte de omdiskuterede FKU.

For står det til den danske social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), skal de danske kommuner fremover være forpligtede til at bruge en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i anbringelsessager med grønlandske børn.

Igennem flere år er der blevet rettet massiv kritik mod brugen af FKU på grønlandske familier, da de tager udgangspunkt i den danske kultur.

Samtidig er der lagt op til, at enheden gennemgår tidligere anbringelsessager, hvor FKU er blevet benyttet. Enheden oprettes under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).

Og selvom folketingsmedlemmer var enige om, at det var på tide, at et lovforslag kom på bordet, blev der også rejst en række bekymringer.

For IA’s folketingspolitiker, Aaja Chemnitz, går en af bekymringerne på, om de tre til fire medarbejdere, der skal indgå i den nye enhed, er nok til at genbesøge sagerne. Ifølge politikeren er det 80 procent af de 460 anbringelser af grønlandske børn i Danmark, der skal genbesøges.

På talerstolen lød det fra social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen:

- Der er tale om flere mennesker end de tre til fire, der er nævnt her i dag. Så det her er en bekræftelse af, at ja, ressourcer er noget af det, man kigger på.

Samtidig ville Aaja Chemnitz også vide, hvor lang tid socialministeren regnede med, at det ville tage at gennemgå tidligere sager.

- VISO er i gang med at oprette enheden og i gang med at ansætte. Derfor har vi en forventning om, at enheden kan træde i kraft til maj. Så er der spørgsmålet om, hvor lang tid det tager at gennemgå sagerne, og det må jeg vende tilbage med skriftligt, sagde socialministeren.

Identificere?

Et andet spørgsmål, der blev rejst i folketingssalen, drejede sig om, hvem der egentlig er grønlænder.

Som det lyder i lovforslaget i dag, skal lovforslaget gælde et barn eller ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver, som er født eller opvokset i Grønland. Men efter en tur i lynhøring vil social- og boligministeren i stedet omformulere det til dem, der “identificerer sig som grønlændere”.

Og dén formulering undrer folketingsmedlem Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

- Jeg er med på, at der bor mange mennesker på Grønland, der hverken er født der eller måske har grønlandsk oprindelse, men som alligevel føler en stærk tilknytning til Grønland.

- Alligevel vil jeg høre ministeren, om ikke ordet ‘identificere’ vil åbne for, at rigtig mange familier pludselig vil identificere sig som grønlændere for netop at undgå de her tests, som altså også kritiseres af andre lige fra flygtninge til helt almindelige danske familier med børnesager, siger hun.

Både IA’s Aaja Chemnitz og Naleraq's Aki-Matilda Høegh-Dam mener også, at det er vigtigt, at der kommer faste rammer for, hvem der er grønlænder.

- Vi er jo under ILO-konventionen om oprindelige folk. Det skal ikke misbruges, og derfor må vi være vågne omkring, hvordan dette lovforslag kan bruges, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam, der i sidste måned udskiftede Siumut med Naleraq.

For det er vigtigt at holde et vågent øje med lovforslaget, mener Aki-Matilda Høegh-Dam. Hun undrer sig blandt andet over, at der ifølge hende ikke er nogle psykologer i Grønland, der er blevet inddraget i den nye enhed.

På nær ét parti bakkede alle partier, der var tilstede i folketingssalen, op om lovforslaget. Danmarksdemokraterne støttede som det eneste parti ikke op, da partiet ikke støtter op om Barnets lov, der danner ramme om lovforslaget. Men partiet var dog positive stemt over for lovforslaget.

Lovforslaget blev henvist til Grønlandsudvalget inden anden behandling.