Eksklusivt KNR-interview: Amerikansk senator lover, at Trump er Grønlands ven

I et eksklusivt interview med KNR fastslår Alaskas senator, at USA ønsker samarbejde, ikke ejerskab. Samtidig fortæller hun om truslen fra Rusland.
Lisa Murkowski var torsdag på besøg i Nuuk som den første amerikanske politiker siden Donald Trump blev indsat som præsident i januar 2025. Foto © : Markus Valentin / KNR
Skrevet af Markus Valentin
29. september 2025 15:30

- Der har helt klart været en del samtaler om, hvorvidt Grønland og USA stadig deler de samme interesser. Det var der ikke nogen tvivl om, sidst jeg var her. Jeg tror stadig, at svaret på det spørgsmål er: Ja.

Sådan siger Lisa Murkowski, senator for Alaska og det republikanske parti, i et interview med KNR torsdag aften.

Interviewet foregår på det amerikanske konsulat – den røde bygning tæt ved havnen, som i år er blevet verdenskendt.

På vej hjem fra et møde i Finland lagde hun kort vejen forbi Nuuk.

- Sidste gang jeg var i Nuuk var i 2011 til et møde i ICC sammen med den daværende udenrigsminister Hillary Clinton. Nu var det på høje tide igen.

Nu sætter hun ord på, hvordan året med Donald Trump har påvirket Arktis-politikken, hvor udbredt ønsket om overtagelse er, og hvordan truslen fra Rusland opleves i Alaska.

USA's ønske om Grønlandsk kontrol

Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.

7. januar landede Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i Nuuk, hvilket fik hele verdens opmærksomhed rettet mod Grønland.

Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.

13. marts blev præsident Trump spurgt ind til, om han ville annektere Grønland. Her svarede han, at han: - Jeg tror det vil ske.

15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.

Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.

10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.

6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.

27. august bekræftede PET og andre kilder for DR, at tre unavngivne amerikanske mænd har forsøgt sig med, hvad kilderne kalder "infiltration" og "påvirkningskampagner". De forsøger blandt andet at finde frem til sager, der kan splitte forholdet mellem Grønland og Danmark. Desuden er der lavet en liste over grønlændere, som kan hjælpe amerikanerne med at overtage Grønland ved at starte en løsrivelsesproces med Danmark.

 


Afviser påvirkning - ønsker samarbejde

I januar udkom Lisa Murkowski og Aaja Chemnitz med en fælles udtalelse om, at Grønland ikke er til salg.

Hun har gjort klart, at hun trods fælles partifarve aldrig har støttet præsidenten.

Selv kommer hun fra en stat med over 30.000 inuit - Inupiat - og både senatoren og hendes folk beskriver, hvordan de nærmest føler sig hjemme, når de går rundt i Nuuk.

Siden den nye lufthavn åbnede i Nuuk sidste november, er antallet af amerikanere i Grønland steget. Lisa Murkowski fortæller, at det først nu er gået op for mange amerikanske politikere, at Arktis er vigtig - både Alaska og Grønland. Hun håber, at lufthavnen og den øgede turisme kan være med til at skabe mere "blød diplomati" mellem landene. Foto © : Markus Valentin / KNR

Under sit korte besøg har mødt forskellige naalakkersuisut, Aaja Chemnitz (IA) samt repræsentanter fra ICC.

Hvis nogen amerikaner kunne blive succesfulde påvirkningsagent, ville det være hende – hun har politikernes opmærksomhed.

Men det er ikke hendes mål:

- Jeg har haft mulighed for at mødes med flere i naalakkersuisut. Vi har talt om de økonomiske muligheder i fiskeri, råstoffer og turisme. Alaskas forhold minder meget om Grønland på de områder, siger hun og fortsætter:

- Vi skal lære af hinanden. Alaska har allerede gennemgået problematikkerne ved at åbne op for turisme, samtidig med at vi skal bevare befolkningens identitet. Det handler ikke om overtagelse, men om at gå hånd i hånd med vores delte erfaringer.

Opmærksomhed til tavshed

Hendes øjne er både stålfaste og venlige; de vidner om en kvinde, der flere gange i sit liv har måttet sætte magtfulde personer på plads med både hård tone og blød diplomati.

Siden vicepræsident J.D. Vance's besøg har vi ikke hørt noget fra USA. Hvad taler lovgiverne om, når det kommer til det amerikansk-grønlandske forhold?

- Grønlands sikkerhed er vores sikkerhed, og vi deler de samme interesser. Ikke bare fra et forsvarsmæssigt perspektiv, men også fra et økonomisk.

Andendamen Usha Vance havde planlagt at besøge Avannaata Qimussersua i marts måned. Den amerikanske forretningsmand Tom Dans fra American Daybreak har taget æren for at planlægge besøget samt at være med til at skaffe penge fra USA til samme begivenhed. På baggrund af bebudede demonstrationer endte besøget med at vicepræsident-parret besøgte Pituffik Space Base. Foto © : Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

Men vi har lige haft en stor militærøvelse, Arctic Light, hvor USA's deltagelse har været til at overse. Samtidig forsøger vores og danske politikere at starte en dialog om forsvar og råstoffer. Det ser bare ikke ud til, at der sker noget.

- Militærøvelsen demonstrerede Grønlands styrke og rolle i Nato-partnerskabet. Jeg tror ikke, at deltagelsen eller fraværet af USA i denne øvelse er noget, man skal læse for meget ind i.

- Men jeg hører næsten et vis hastværk i dit spørgsmål. Det er værd at huske, at den amerikanske administration kun er ni måneder gammel, og vi stadig er i gang med at sætte præsidentens hold. Samtidig har vi en krig i Ukraine, og vi holder også øje med Kina. 

- Så den grønlandske befolkning skal ikke lægge så meget i, at der pludselig var meget opmærksom og et besøg på Pituffik, og at der ikke er kommet noget konkret ud af det endnu.

Truslen fra Rusland

Lisa Murkowski beskriver Alaska som USA’s anker mod russisk interesse fra vest – og bruger samme billede om Grønland:

- Grønland forankrer os her i øst.

Senatoren fortæller, hvordan der onsdag var bombefly fra Rusland, som fløj helt tæt på Alaskas forsvarszone.

- Det var den niende opfangning, vi har haft med Rusland alene i år, og jeg ved ikke, hvor mange bombefly, der var denne gang. De vil gerne vise luft-dominans, og det er vi meget opmærksomme på i USA - Og vi i Alaska mere end andre.

Oppositionen har været modstandere af oprustning i Grønland, da de er bekymret for, at det hiver Grønland ind i en krig, folket ikke vil være en del af. Hvordan ser du mulighederne for, at Rusland udvider deres militære interesse til Grønland, når krigen i Ukraine slutter?

- Jeg ved ikke, hvad Rusland vil med Grønland.

Hvad tænker USA om Grønland nu?

Når senatoren taler om hendes politiske kollegaer i Grønland bliver hendes stemme blødere; som når man tænker på en god ven.

I den fælles udtalelse med Aaja Chemnitz fra januar omtalte de Grønland som en allierede og ikke en ressource. Lisa Murkowski mener - til trods for præsidentens tidligere udtalelser - at Donald Trump deler denne holdning.

- Grønland har ret til at bestemme sin egen fremtid og suverænitet, og det har præsidenten også anerkendt.

Er du alene med holdningen om, at Grønland ikke er til salg, og hvordan omtaler dine partifæller i Senatet situationen?

- Når vi i Kongressen ser på Grønlands fremtid, så ser vi ikke ind i en overtagelse. Vi ser på, hvordan vi i et fælles partnerskab kan udbygge begge landes sikkerhed og økonomi.

Der har været tale om påvirkningskampagner. Betydningsfulde stemmer, blandt andre den nu afdøde Charlie Kirk, har argumenteret for at gøre Grønland til et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico. Hvor udbredte er de tanker blandt de amerikanske lovgivere?

- Jeg tror ikke, at den store majoritet i Kongressen deler tanken om, at Grønland ville stå i en bedre situation, hvis det blev et amerikansk territorie. Holdningen er, at vi skal udvikle og videreudvikle det samarbejde, vi har haft med Grønland i årtier, og som har tjent begge vores lande godt.

Så jeg hører dig sige, at selvom Danmark og Grønland ikke har haft held med at få hul igennem til USA, så skal vi ikke opgive det diplomatiske spor?

- Helt bestemt.

- Flere medlemmer af Kongressen bør besøge Grønland. Vi har ofte delegationer, som stopper i Pittuffik for at tanke deres fly, men det er vigtigt at forstå, hvem der bor i dette smukke land. I og med at lufthavnen i Nuuk er åbnet, er det også lettere for os amerikanere at komme på besøg.