Oppositionen om bekymrende PFAS-fund: Det er nødvendigt at undersøge, hvor farligt det er for sundheden
Der er store mængder PFAS i blodet hos borgerne i Ittoqqortoormit. Derfor bør landets resterende borgere testes for stofferne, mener oppositionen.
Et nyt studie har påvist, at næsten ni ud af ti borgere i Ittoqqoortoormiit har alt for høje koncentrationer af de sundhedsskadelige PFAS-stoffer i kroppen.
Det er bekymrende, og man bør tage situationen meget alvorligt, mener oppositionen i Inatsisartut.
- Vi synes, at det er meget opsigtsvækkende og nogle ret skræmmende fund. Der er mange sundhedsrisici forbundet med PFAS. Så det er absolut noget, der er værd at være opmærksom på, siger Bjørk L. Olsen (D).
Hvad er PFAS?
PFAS er en samling af fluorholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
Det bruges i næsten alle industrigrene og findes i mange produkter. Det tæller blandt andet tekstiler, tæpper, sko, madindpakning, kosmetik og brandskum.
PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.
For nylig foretog naalakkersuisut to stikprøver af vandet i Nuuk og Qaanaaq, der viste sig at være fri for kemikalierne.
Stikprøverne blev udført efter kritik fra blandt andre Nivi Olsen, der er medlem af Inatsisartut for Demokraatit og daværende næstformand i Frednings- og Miljøudvalget.
IA oplevede også kritik fra egne rækker fra Mariane Paviasen (IA), der skød med skarpt mod både myndighederne, naalakkersuisoq for miljø og sig selv for ikke at have grebet ind tidligere.
Ifølge Miljøministeriet i Danmark er der i dag identificeret op imod 12.000 forskellige typer PFAS. Naalakkersuisut oplyser, at de i de to stikprøver har testet for i alt 12 typer.
Foreslår landsdækkende undersøgelser
- Selvom der blev foretaget to tests for nylig, mener jeg altid, at der bør testes lidt mere, end det er tilfældet indtil nu. Det gælder også drikkevandet andre steder rundt omkring i landet, siger Bjørk L. Olsen.
PFAS-stofferne transporteres til Arktis via atmosfæren og havstrømme. Når de frigives til miljøet, opkoncentreres PFAS gennem fødekæden. Altså dyr som for eksempel isbjørne, sæler og hvaler, som ofte er på menuen i de grønlandske hjem.
- Det er nødvendigt at undersøge, hvad bivirkningerne er. Fangersamfundet vil altid spise, hvad der er i deres natur. Og man er nødt til at undersøge, hvor farligt det er for deres sundhed i fremtiden, siger Jens Napaattooq (N).
Også Aqqalu Jerimiassen (A) tilslutter sig idéen om landsdækkende tests. Han mener dog, at alle andre borgere i landet også burde undersøges:
- Det er nærliggende at undersøge alle andre borgere i landet for stofferne, nu hvor borgerne i Ittoqqortoormiit har så meget PFAS i kroppen, siger Aqqalu Jerimiassen.
Borgerne har krav på mere viden
Demokraatit går ind for, at der bliver lavet oplysningskampagner om PFAS. På den måde kan borgerne få viden om, hvad PFAS egentlig er for en størrelse, og hvor sundhedsskadeligt det rent faktisk er.
- Så må folk selv tage stilling til, om de ønsker at ændre deres kostvaner. Det er et individuelt spørgsmål, siger Bjørk L. Olsen.
KNR har forsøgt at få en kommentar fra naalakkkersuisoq for miljø, Kalistat Lund (IA), og Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for sundhed. Det har ikke været muligt før deadline.