Demonstration mod ny lov om anbringelser: - Jeg er fyldt med vrede

En særlig enhed skal gennemgå anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark. Men den nye lov er ikke tilstrækkelig, mener demonstranter.
Ulrik og Johanne Olsen har fået tvangsbortadopteret deres søn, Finn, for godt seks år siden. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
06. maj 2025 16:04

Med små stykker gaffatape var statuen på Christiansborg Slotsplads mandag eftermiddag pyntet med Erfalasorput, mens et indrammet babybillede af en smilende dreng hvilede op af statuen. Tre bamser lå rundt om billedet.

- Det er hårdt, sagde Ulrik Olsen med tårer i øjnene.

Han er far til drengen, Finn, på billedet, der blev tvangsbortadopteret for godt seks år siden. En adoption, der i hans fars øjne ikke burde have fundet sted.

Sammen med godt 30 andre personer var Ulrik Olsen mødt op foran Folketinget for at vise deres utilfredshed med den nye lov i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark. 

Demonstranterne mener nemlig ikke, at den nye lov tager højde for tvangsbortadoptioner.

KRITIK AF TESTS I ANBRINGELSESSAGER AF GRØNLANDSKE BØRN

  • I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier. Det viser en rapport fra 2022 foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark).
  • I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme. 
  • Samtidig har der også været kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skyldes, at testene er tilpasset vestlig kultur og normer.
  • I marts 2023 afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.
  • Det skete efter forhandlinger, hvor de grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq), krævede penge til nye tests.
  • I januar udmeldte den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, at den danske regering vil fremsætte et lovforslag, der skal stoppe brugen af FKU på grønlandske familier. I stedet skal kommunerne forpligtes til at bruge en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur.
  • Samtidig skal enheden gennemgå igangværende anbringelsessager, hvor FKU er blevet benyttet. Der er tale om godt 460 sager.
  • Lovforslaget blev torsdag stemt igennem i Folketinget og træder i kraft den 1. maj.

Loven, de er utilfredse med, trådte i kraft den 1. maj. Den forhindrer de danske kommuner i at bruge de omstridte FKU (forældrekompetenceundersøgelser) på grønlandske familier i Danmark. I stedet skal sagerne nu igennem en særlig enhed i Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), der har ekspertise i grønlandsk sprog og kultur.

Ret til forældre

Samtidig skal ekspertgruppen gennemgå igangværende anbringelsessager for at undersøge, hvor testene er blevet benyttet.

Men det er altså ikke nok, mener demonstranterne. Tvangsbortadoptioner af grønlandske børn bør også ses efter i sømmene, mener de.

- Børnene har ret til at vokse op hos deres forældre, hvis de er fejlagtigt anbragt, sagde Laila Berthelsen, der var initiativtager til demonstrationen.

Foto © : KNR/Morten Kretzschmar Seligmann

Hun står i spidsen for foreningen MAPI, hvor hun er bisidder for grønlandske forældre i anbringelsessager. 

- Vi ser desværre mange sager, hvor forældreevnerne er blevet fejlagtigt beskrevet i sagsakterne, sagde Laila Berthelsen.

Det har ikke været muligt for KNR at efterprøve påstanden, da vi ikke har indblik i sagerne.

Hvis ikke os, hvem så

For Johanne og Ulrik Olsen, der er forældre til Finn, er det ikke første gang, de demonstrerede foran Christiansborg.

KNR har tidligere fortalt deres historie om dengang deres dreng blev tvangsbortadopteret kort tid efter fødslen for seks år siden. Det skete efter, at parret blandt andet havde været igennem de omtalte forældretests.

- Det gør ondt. Det rammer lige ind i følelserne. Jeg er fyldt med vrede, det kan jeg ikke undgå, sagde Ulrik Olsen.

Men selvom forældreparret var tydeligt berørte under demonstrationen, mener Johanne Olsen, at det er nødvendigt at dukke op.

- Vi må ikke se vores søn i dag. Hvis vi ikke begynder at sige noget og gøre oprør, er der ingen, der gør, sagde Johanne Olsen.

Hun havde taget et hjemmelavet banner med til demonstrationen: “Hvem har ret til at være mor i Danmark?”, stod der skrevet med rød maling.