Arnaq har ventet i et år – og hun venter stadig på et svar

Arnaq Knudsen-Frederiksen fik - uden at ane det - en spiral i 1997. Nu vil hun gerne vide, om Landslægeembedet har registreret hendes spiralsag - men det er åbenbart ikke så ligetil at få svar på.
Arnaq Knudsen-Frederiksen kom aldrig selv til at føde børn, men hun og hendes mand har adopteret en pige. Foto © : Johansinnguaq Olsen, KNR

15 kvinder.

Så mange står på Landslægeembedets liste over kvinder, der har fået tvangsprævention efter januar 1992, hvor Grønland hjemtog sundhedsvæsenet.

Og netop de 15 kvinder skal have erstatning og en undskyldning, mener naalakkersuisut. En af kvinderne er Arnaq Knudsen-Frederiksen. Eller rettere: Arnaq Knudsen-Frederiksen håber, at hun er en af de 15 kvinder. For hun har aldrig nogensinde modtaget et svar fra Landslægeembedet om, at de har modtaget hendes sag.

- Jeg har ingenting hørt fra Landslægeembedet, siger Arnaq Knudsen-Frederiksen.

- Jeg har givet dem min sag. Der kom aldrig noget svar. Jeg klagede derefter over, at der ikke kom noget svar. Det svarede de heller ikke på. Og nu er der gået et år.

Vi sidder endnu en gang hjemme i hendes stue i Nuuk. For Arnaq Knudsen-Frederiksen har tidligere fortalt sin historie til KNR. Da hun var 15 år, fik en abort på sygehuset i Paamiut, hvor hun dengang boede.

Hvorvidt hun skulle have prævention efterfølgende, var aldrig en samtale, hun havde med lægen, fortæller hun.

De her undersøgelser er i gang i spiralsagen:

  • Der er to undersøgelser i gang. 
     
  • Den største blev sat i gang i maj 2023, og den undersøger omfanget af spiralopsætninger fra 1960 til 1991. Et hold af både danske og grønlandske forskere undersøger, hvordan spiralopsætninger på både piger og kvinder her i landet foregik. De undersøger også tvungen prævention på grønlandske piger, som gik på danske efterskoler i de år. 
     
  • Naalakkersuisut og den danske regering er enige om at lave udredningen, og den forventes færdig i maj 2025. Den danske stat betaler. 
     
  • Den anden undersøgelse blev startet kun af naalakkersuisut i august 2024. Den har fokus på de nye sager om ufrivillige spiraler efter 1992 – og det er i de mindst 15 sager, at Siumut og Inuit Ataqatigiit vil give 4,5 millioner kroner i erstatning. 
     
  • Den anden undersøgelse går i dybden med, hvilke brud på menneskerettigheder kvinderne er blevet udsat for.  
     
  • Den forventes færdig i maj 2025 – samtidig med spiraludredningen.

Kort tid efter aborten fik hun store smerter. Hun gik til lægen flere gange for at blive undersøgt, men hver gang blev hun sendt hjem med Pamol eller andet smertestillende.

Først i 2002 blev det opdaget, at der var en spiral. Den blev taget ud, men Arnaq Knudsen-Frederiksen har ikke selv kunnet få børn siden.

Vred og frustreret

Hun har været i terapi 10 gange hos en psykoterapeut for at få behandlet traumet fra dengang. Og hun har ikke lyst til at genopleve det.

- Jeg prøver at give slip, siger hun. 

Hun skubber ud i luften med hænderne og trækker let på skuldrende for at vise, at hun er opgivende. 

Bliver der rippet op i de gamle følelser nu? Bliver du vred?

- Ja, jeg bliver vred indeni. Jeg tænker: Er der nogen, der arbejder på vores sag? Er der nogen, der kan give besked?

Hun ånder kort og hårdt ud. Frustrationen presser næsten tårer frem i øjnene.

Hvad ville du ønske, at Landslægeembedet gjorde?

- De skal ringe til mig og sige, at de arbejder på sagen, og at min sag er blandt de 15 kvinders, eller at min sag ikke er blandt de 15 personers.

Hvad ville det betyde for dig, hvis de ringede og gav dig besked?

- Så ville jeg føle, at jeg tog et skridt frem i mit liv. Jeg ville kunne komme videre.

Føler du, at du hænger fast nu?

Ja.

KNR forsøgte for én uge siden at få svar fra Landslægeembedet. Vi vil gerne vide, hvorfor kvinder, der mener, at de har sendt deres sag til Landslægeembedet, ikke kan få at vide, om deres sag er på listen eller ej. Men det har ikke været muligt at få et svar.

Ikke uvilje

Naaja Nathanielsen (IA) er naalakkersuisuts talsperson i spiralsagen, og hun er lidt mere meddelsom.

Hun understreger overfor KNR, at hun har forståelse for den ulykkelige situation, som kvinderne, der har henvendt sig til Landslægeembedet, sidder i.

Op imod 50 demonstranter marcherede gennem Nuuks gader på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Foto © : KNR / Johasinnguaq Olsen

Og at naalakkersuisut gør alt for at give dem et svar. Så hurtigt som muligt: 

- Det er ikke et udtryk for uvilje, at vi ikke er vendt tilbage. Det er fordi, vi stadig er i undersøgelsesfasen, siger hun.

- Det er rigtigt ærgerligt, hvis vi melder et præcis antal kvinder ud, uden at kunne fortælle de 15 kvinder, om de er iblandt dem. Derfor er vi også nødt til at sige, at vi ikke ved nok endnu. Vi er stadig ved at undersøge sagen, siger hun.