Arktisk Kommando: Sådan undgår du ulykker i naturen
Det er ikke kun fornuftigt at forberede sig inden man skal på tur i fjordene med sin båd eller på vandretur i fjeldet.
- Forberedelse er absolut vigtigt.
Det siger Flemming Hybel Madsen, der er næstkommanderende i Joint Operations Center ved Arktisk Kommando.
Sammen med Grønlands Politi leder og koordinerer Arktisk Kommando eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR).
Ifølge Flemming Hybel Madsen rykker de hvert år ud til mellem 150 og 200 redningsaktioner, hvor folk er kommet galt af sted på den ene eller anden måde.
Netop SAR-reddernes arbejde har man henover foråret kunne følge intenst i DR’s dokumentarserie Arktiske Reddere.
Selvom man ikke kan gardere sig mod ulykker i naturen – for de sker – mener Flemming Hybel Madsen, at man kan gøre meget for at hjælpe sig selv til en mere sikker natur-tur.
Og ikke mindst for at hjælpe SAR-reddere, politifolk og andre med at finde frem til en, hvis man er i nød.
- Folk ved jo selv, hvor store afstandene er her. Hvor øde det er. Og hvor svært det kan være at komme til.
KNR har derfor bedt Flemming Hybel Madsen om at komme med sine tips til en god og sikker tur i naturen.
Punkt 1: Sig, hvor du tager hen
Selvom Flemming Hybel Madsen ikke er en stor fan af, at man tager alene af sted i naturen, så kan det indimellem være rart med lidt alenetid.
Vælger man at bruge den på en tur ud i baglandet, er det vigtigt, at nogen ved, hvor man er.
- At man får fortalt, hvornår man tager hjemmefra, hvilken rute man forventer at gå, og hvornår man gerne vil være hjemme igen.
På den måde er der altid nogen, der kan alarmere, hvis man ikke kommer hjem.
Punkt 2: Hav udstyret i orden
Til råd nummer to, skal man begynde med at åbne sit klædeskab.
Ser man kun jagttøj og sejlertøj i brunt, gråt eller mørke nuancer, er det ifølge Flemming Hybel Madsen tid til en makeover.
- Vi kan godt spilde tid med at lede længe efter folk, fordi de stort set falder i ét med terrænet, siger han.
- Vandet er mørkt, så ryger man i vandet, falder man meget hurtigt i ét med selve vandet, hvis man ikke har en fremstående farvet overdel på.
Ejer man intet farvestrålende udendørstøj, kan man alternativt tage noget med i rygsækken, der kan gøre en synlig.
- En gul vest eller et-eller-andet, man har liggende i sin bil. Det ville absolut hjælpe med at finde folk.
Udover at se lidt på farverne i vildmarksgarderoben, skal man også tage det rette tøj med: Fornuftige sko og en ekstra hue eller sweater til den kolde luft oppe i fjeldet eller ude på vandet.
Når man har gennemrodet sit klædeskab, kan man bevæge sig over til køleskabet. For mad og drikke er “selvfølgelig” også vigtigt, pointerer Flemming Hybel Madsen.
Det sidste stykke udstyr, han synes er vigtigt at have med, kalder han for mirakelmaskinen: En nødsender med satellitsignal.
- På den er der en panikknap. Så hvis uheldet er ude, får redningscentralen en position på, hvor folk er henne. Så kan vi hurtigt finde folk, siger han.
Punkt 3: Gør ikke noget dumt...
Når du har forberedt dig, er kommet i tøjet og endelig er ude på vandet eller op i fjeldet, er der kun én ting tilbage, som du absolut ikke skal gøre: Noget overmodigt.
- Lad vær med at tage chancer. Lad være med at kravle op, hvor der ser mærkeligt ud eller ligger løse sten eller køre ud, hvor der er lavinefare eller varsel, siger Flemming Hybel Madsen.
Er man ude at sejle, skal man undgå at sejle for stærkt. Især når der er is:
- Jeg ved godt, at man gerne vil fra A til B hurtigt – men sørg for at være klar over is-situationen og se dig godt for.
Hvis uheldet er ude
Der er altså mange relativt simple ting, man kan gøre for at hjælpe sig selv, inden en tur i det vilde.
Men indimellem går det jo galt. Og hvad skal man så gøre?
- Hvis man kommer til skade heroppe og skal hentes med helikopter, så tager det halvanden time før helikopteren kan være her, siger han og tilføjer:
- Så sørg for, at du kan blive pakket ind i et eller andet – enten det varme tøj, man selv har med, eller noget, som makkeren har med.
Derefter er der kun tilbage at få alarmeret politiet på 70 14 48 eller vagtcentralen ved Arktisk Kommando på 36 40 10, så man kan blive hentet.
Dog understreger Flemming Hybel Madsen, at man altså ikke skal tilkalde SAR-redderne for sjov. Gør man det, kan det få konsekvenser.
- Hvis man tilkalder en helikopter for at blære sig overfor sine kammersjukker på vandreturen, så får det nok et efterspil hos politiet, siger han.
- Men vi vil hellere have, at folk trykker én gang for meget end en gang for lidt. Og hvis man er kommer til at trykke på panikknappen ved et uheld, kan man skrive det til os, inden vi får sendt enten helikopter eller skib afsted.
