Årstiden spiller en rolle i selvmordsstigning

Et højt antal hændelser relateret til selvmordsforsøg blev registreret over weekenden. Det er vigtigt med flere forebyggende indsatser, siger forsker.
Ivalu Katajavaara Seidler har forsket i både risiko- og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd i Grønland. Foto © : Syddansk Universitet
Skrevet af Rasmus Balle Hansen
27. maj 2025 16:00

I weekenden blev der registreret et højt antal selvmordsforsøg. I alt rykkede politiet ud til 20 anmeldelser over hele landet i løbet af søndagen. 

Ifølge Ivalu Katajavaara Seidler, der er postdoc ved Center for Folkesundhed på Syddansk Universitet, følger stigningen et mønster, som forskningen allerede kender til.

- Vi ved fra forskning, at forår og sommer er de tidspunkter på året, hvor vi oftest ser en stigning i selvmord. Det er desværre ikke unormalt for årstiden, siger hun.

Ivalu Katajavaara Seidler har forsket i både risiko- og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd i Grønland og har tidligere været forperson for Alkohol- og Narkotikarådet.

- Stigningen handler sandsynligvis om flere ting. Alkohol spiller ofte en stor rolle. Det samme gør sociale faktorer som isolation, øget aktivitet og vågenhed i takt med det lysere vejr, forklarer hun.

Særligt blandt unge kan selvmord også have en smitteeffekt, påpeger Ivalu Katajavaara Seidler:

- Vi ved, at det at miste nogen til selvmord øger risikoen for selv at forsøge. Det ser vi især blandt unge.

Har du brug for hjælp til selvmordstanker?

Føler du dig alene og har brug for nogen at tale med?

Du er ikke alene. De fleste mennesker har behov for at blive lyttet til i perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene.

Vi har tid til at lytte. Tusaanngas rådgivere lytter og kan hjælpe dig med at få sat ord på dine udfordringer. De kan også give dig redskaber til, hvordan du kan håndtere svære omstændigheder i dit liv.

Telefonrådgivning er en anonym personlig samtale mellem dig og en rådgiver hvor du bestemmer indholdet af samtalen.
Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen kan kontakte Tusaannga. Det er anonymt og gratis at kontakte Tusaannga - du kan også ringe eller skrive selvom du ikke har mere Tusass.
 

Telefon: 80 11 80 

SMS: 1899

Kilde:Tusaannga


Forebyggelse med rødder i kulturen

Der er dog mange initiativer i gang for at mindske antallet af selvmord. Den nationale selvmordsforebyggelsesstrategi, Qamani, fokuserer blandt andet på unge og på at støtte efterladte.

- Vi arbejder på at styrke relationer på tværs af generationer og bruge naturen og kulturen aktivt. Det er noget, vi ved har en selvmordsforebyggende effekt, fortæller Ivalu Katajavaara Seidler.

Akut behov for hjælp

Hvis du har akut behov for hjælp, skal du kontakte politiet på 70 14 48.

Hvis du eller en anden person er i umiddelbar fare - eksempel hvis nogen er i gang med at begå selvmord eller truer med at begå selvmord - er det vigtigt at handle hurtigt og ringe til politiet med det samme. Der er altid hjælp at finde. Læs mere her.

Hun forklarer, at forskning viser, at unge, der lærer om deres kulturelle baggrund og knytter bånd til ældre generationer, styrker deres mentale sundhed.

Ifølge Ivalu Katajavaara Seidler er et andet vigtigt fokusområde alkoholpolitikken.

- Langt de fleste selvmord sker i forbindelse med alkohol. Derfor er det helt afgørende, at vi tager fat på det overordnede alkoholforbrug. Vi kan allerede se, at selvmordsraten er lavere end den var tidligere – blandt andet fordi alkoholimporten er faldet, siger hun.

Forandring tager tid

De sidste 10 år har omkring 40 personer årligt begået selvmord. Forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden, understreger Ivalu Katajavaara Seidler.

 - Mange af de risikofaktorer, vi kender, bunder i svære opvækstvilkår. Det kan vi forebygge, men vi skal også støtte dem, der allerede har oplevet det.

Hun peger på, at løsningen ligger i en kombination af støtte og styrkelse:

- Hvis vi kombinerer det med fokus på positive faktorer som kultur, natur, fællesskab og trygge miljøer, tror jeg, vi vil se en forandring.

Men ifølge Ivalu Katajavaara Seidler kan det tage tid før man kan se effekterne af forebyggelse og trivselsfremme i statistikkerne.