"Students on ice" er startet

Det er efterhånden ved at være en god tradition, at studerende, videnskabsmænd og notabiliteter mødes, når "Students om ice" går i gang. I år er heller ikke nogen undtagelse, og blandt deltagerne er der flere fra Grønland. Blandt andet Maria Suersaq, som kommer fra Qaanaaq. Hun er sponsoreret af WWF og til dagligt studerer hun i Aasiaat.
Skrevet af Peter Troelsen
17. juli 2013 09:38

Deltagerne mødtes d. 14. juli i canadiske Ottawa, hvor man fik lært hinanden lidt at kende, inden turen i dag gik til Kangerlussuaq. Derfra sejles nordpå mod Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat og Uummannaq. Derfra fortsætter turen over til Baffin Island og sejlturen slutter i Resulut Bay. Derfra flyves deltagerne tilbage til Ottawa, hvor det hele afsluttes d. 28. juli.

Med på ekspeditionen er udover de unge mennesker også både videnskabsfolk og arktiske ledere – blandt andet Mary Simon, der tidligere har været præsident for Inuit Tapariit Kanatami og Duane Smith, ICCs præsident i Canada.

Følge Students on ice her på knr.gl frem til afslutningen sidst på måneden og læs meget mere om Students om ice på: http://www.studentsonice.com/arctic2013/