Slut med tomme børnemaver i Nuuk

Børnene var trætte og uoplagte. Koncentrationen fra leg og sjov forsvandt i takt med, at de ansatte i Mælkebøttens mistanke steg: børnene sulter.

Det fik lederen af Mælkebøtten, psykolog Kirsten Ørgaard, og det øvrige personale til at søge penge, så børnene kunne få mad.

Mælkebøtten har tidligere tilbudt børnene mad, som blev tilberedt i døgnafdelingens køkken. Men gryderne blev tomme, før maverne blev mætte.

Det er der nu lavet om på: onsdag åbnede Mælkebøttens nye børnefolkekøkken. I køkkenet vil der to til tre gange om ugen blive tilberedt og serveret mad til alle de børn, som benytter sig af husets aktiviteter.

Der var klapsalver, kager og fuldt hus, da et af husets børn klippede snoren over til det nye børnefolkekøkken.

- Vi oplever, at mange børn og unge ikke altid får opfyldt deres behov for mad, og det er vores indtryk, at mange børn i perioder sulter, sagde Kirsten Ørgaard under sin tale ved åbningsceremonien.

Hun takkede for støtten og de sponsorer, som har været med til at sikre, at det nye tiltag med børnefolkekøkkenet kunne åbne.

Tabuiseret sult
Lederen forklarede, at det er forbundet med tabu at sige, man er sulten og ikke får mad nok derhjemme.

Det kræver, at børnene har stor tillid til de voksne, men symptomerne på sult kunne de ansatte se, og i følge de seneste tal fra Grønlands statistik lever en tredjedel af børnene i landet - altså omkring 5000 børn - under såkaldt meget vanskelige forhold.

Børn finder føde i affaldscontainere
Personalet i Mælkebøttens oplevelser af, at mange børn ikke får mad nok, bakkes også op af en børnekyndig, som radioavisen har talt med.

Kvinden, som ønsker at være anonym, fortæller, at hun igennem sine mange års arbejde med børn i landet har oplevet, skolebørn venter til alle har fået fri for at tage resterne fra madordningen med hjem, så også mindre søskende og familien kan få mad på bordet.

Hun har også observeret enkelte børn, der bliver nødt til at lede efter rester i supermarkedernes affaldscontainere for at få noget at spise.

I Mælkebøtten blev det første måltid mad lavet fra det nye køkken og sat på bordet, så de mange gæster kunne glæde sig over frikadeller og kartoffelsalat.

I opstartsperioden står der mad på bordet to til tre gange om ugen, men det er hensigten, at antallet af dage med mad bliver tilpasset behovet, lovede lederen Kirsten Ørgaard.