Søfartssatellit virker over al forventning
Satellitten skal hjælpe Søfartsstyrelsen med at øge sikkerheden til søs i Arktis, og de første måleresultater er langt bedre, end man i Aalborg havde turdet håbe på.
- Det er gået over al forventning. De første 80 minutter, den var på mission, sporede den over 1000 skibe, siger satellit-projektets leder Jens Dalsgaard Nielsen, som er lektor ved Aalborg Universitet.
AAUSAT3 kan opfange de såkaldte AIS-signaler fra skibe, som fortæller om skibets position og fart. AIS kan nemlig kun opfanges omkring 60 kilometer fra kysten af landbaserede sendere, mens satellitten kan opfange dem midt ude på havet.
Selve satelitten er ikke meget større end en mælkekarton. Den vejer omkring 1 kilo og har antenner på 30 centimeter.
Næste skridt i projektet er, at Søfartsstyrelsen er ved at oprette en målestation ved Qaanaaq.
- Det glæder vi os rigtig meget til, fordi Qaanaaq ligger så langt nordpå, at der er meget bedre forbindelse til satellitten, og vi vil kunne se mange flere af kredsløbene omkring jorden. Så forhåbentlig har vi i løbet af nogle få uger en jordstation ved Qaanaaq, siger Jens Dalsgaard Nielsen.
AAUSAT3 er først og fremmest et eksperiment, som forskerne kan drage erfaringer fra. Drømmen er blandt andet at finde ud af, om en satellit af denne type også kan indgå i SAR-beredskabet.
- Hvis der nu ligger en redningsbåd ud for Nuuks kyst, kan vi så se den fra rummet? Det ville jo være rigtigt rart, hvis man også kunne få den sikkerhedsvinkel på, siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Det er ingeniørstuderende på universitetet, der gennem de seneste 5 år har bygget satellitten, og netop det, at den er konstrueret som led i undervisning, har været med til at holde udgifterne til den nede på omkring 1,3 millioner kroner. Aalborg Universitet regner med at satellitten vil være i kredsløb i ½-1 år, men Universitetets seneste satellit har sendt signaler hele 5 år, så det kan være, at den holder længere.
