Politikere: Strengere straf er et vigtigt signal

To politiske forslag - stillet af Demokraatit og Siumut - vil revidere den nuværende kriminallov. 

Hvis det står til Demokraatit, skal en fremtidig lov skelne til den danske straffelov, og ligne den mere, end tilfældet er i dag, mens Siumut gerne vil indføre foranstaltningsrammer i den nuværende kriminallov.

Men ændringerne vil intet ændre i praksis, har fagfolk tidligere udtalt til KNR.

Derfor vil en ændring af loven ifølge chefanklager ved Grønlands Politi Mariam Khalil kun være et politisk signal, og intet andet, har hun tidligere forklaret til KNR.

Men det er netop, hvad de to politikere gerne vil.

- Det er et signal til samfundet om, at der skal være hårde konsekvenser, når man begår en kriminalitet. siger Anna Wangenheim fra Demokraatit.

Og det er Kuno Fencker enig i:

- Det vigtigste er, at vi som politikere - ud fra hvad befolkningen tilsiger, diskuterer, føler - kommer med nogle klare signaler om, hvad der er acceptabelt.

Ny tankegang med ofrene centrum

Og vi skal væk fra at tænke på gerningsmændene i så høj grad, som vi gør i dag, og begynde at tænke mere på ofrene, mener begge politikere.

- Vi har i mange år haft en kriminallov, som fokuserede rigtig meget på gerningsmandsprincippet, og det er i og for sig også godt nok. Vi skal altid vurdere de forskellige parametre for, hvad gerningsmanden skal igennem og har været igennem.

- Men vi skal tage større hensyn til den forurettede, for dem skal vi også kunne beskytte. De skal også føle, at der er en vis retfærdighed i loven, siger Kuno Fencker. 

Og lige her er der enighed mellem de to politikere. For ved at indføre en straffelov, kan vi udsende et stærkt politisk signal om, at vi er med ofrene, og at der skal strammes op om kriminaliteten, mener forslagsstilleren fra Demokraatit.

Specielt når man tænker på de små lokalsamfund, understreger hun.

-Det kan ikke nytte noget, at en pædofilidømt er ude efter ganske få måneder. Vi bor i så små samfund, at gerningsmænd og ofre kan mødes på gadeplan, og det er til meget stor utryghed i samfundet. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Anna Wangenheim.

Hvad med ventelisterne?

Men hvis ønsket om at foranstalte hårde bliver en realitet, melder en velkendt problematik sig, for der er venteliste til landets anstalter.

Tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i maj 2023 var 69, der ventede på at blive anbragt i anstalten til afsoning. Men når politikerne bliver spurgt ind til, hvordan den problematik skal løses med udsigten til eventuelt længere foranstaltninger, er de klare i spyttet:

- Jeg synes ikke, det skal være en undskyldning for, at vi ikke skal straffe hårde eller beskytte vores borgere, siger Anna Wangenheim

- Hvis det har en afskrækkende effekt at have foranstaltningsrammer, så vil det også betyde, at der ikke kommer lige så mange kriminelle ind i anstalterne.

Uanset, hvad udfaldet af forslagene bliver, er politikerne enige om, at den nuværende kriminallov har slået fejl.