På jagt efter jern
Det er anden år i træk, at selskabet går på jagt i sit 1500 kvadratkilometer store efterforskningsområde, og midnatssolen betyder, at mandskabet vil bore i døgndrift.
Det fremgår af en detaljeret børsmeddelelse fra Red Rock Resources.
Det 35-mand store hold skal ved hjælp af to diamantbor, som kan flyves rundt i området med helikopter, skaffe 5-6000 meter borekerner, inden selskabet i begyndelsen af oktober lukker ned for sæsonen.
Til den tid satser selskabet på at have skaffet tilstrækkelig information til at kunne dokumentere forekomsten af jern på i hvert fald ét af de steder, man har udset sig i det enorme område.
En række nøglepersoner blandt mandskabet er lige nu i Island, hvor man gennemgår sikkerhedstræning inden for områder som gletcher-redning, dyreliv og avanceret lægehjælp i øde områder, lyder det fra selskabet.