Ove Karl: Der er arbejde nok i landet

Ledigheden er høj, trods der er arbejde nok i landet. Og Selvom flere storskalaprojekter er i lige om hjørnet, er der ikke lokalarbejdskraft nok til at besætte de nye jobs.
Skrevet af Jaaku Lyberth
03. maj 2012 07:47

Derfor satser Naalakkersuisut nu hårdt på at få de ledige opkvalificeret.  Og til den store satsning vil Naalakkersuisut bruge 37 millioner kroner.

Der skal være færre unge, der er arbejdsløse. Der skal udvikles beskæftigelsesmuligheder i bygderne og så skal ledige stillinger besætte de stillinger der allerede findes i for eksempel byggeriet og anlægssektoren. 

Og som Naalakkersuisoq for erhver siger det: 

- Arbejdspladserne og arbejdsstederne er ikke stagneret her i landet. Også har vi et problem, og det er, at arbejdsløsheden stiger,  siger Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Ove Karl Berthelsen.

De arbejdsløse har med andre ord mange muligheder:

- Det er mere for at få behov dækket indenfor bygge- og anlæg samt omsorgs- og restaurantbranchen, så vi reelt kan sige til arbejdsgiverne, at vi har forskellige grupperinger af potentiel arbejdskraft, der findes her i landet, siger Ove Karl Berthelsen.

Uover de allerede eksisterende jobs er der de kommende store projekter, som de ledige skal kunne kvalificere sig til.

Naalakkersuisut har nemlig forhåbninger om tre mineansøgninger i løbet af 2012. Det crejer sig om ansøgninger fra London Mining til udvinding af jernmalm i Isukasia, australske mineselskab til udvinding af sjældne jordarter i  Kringlerne mellem Narsaq og Qaqortoq, samt selskabet Ironbark Zinc Ltd, der vil drive mine i Citronen Fjord i Nordøstgrønland.

Og i følge Ove Karl Berthelsen kan indsatsen så at sige starte imorgen.

- Forbederelsen af indsatsen mod ledigheden er klar og er dokumenteret, og når finansudvalget godkender naalakkersuisuts ansøgning, kan indsatsen mod arbejdsløsheden starte i morgen, siger Ove Karl Berthelsen.

Naalakkersuisut skriver i deres ansøgning til finansudvalget, at 10 til 11 millioner kroner af de penge, der skal bruges i forbindelse med indsatsen skal komme fra kommunerne.