Landslægeembedet offentliggør: Halvdelen af de fødedygtige kvinder fik spiral fra 1966-70

I 1970 havde 3.821 kvinder fået lagt spiraler op i forbindelse med en kampagne fra den danske stat om, at der skulle fødes færre børn i Grønland. Det viser nye tal fra Landslægeembedet.
Spiralen, som blev brugt dengang, var en stor plastikspiral, der hed Lippes Loop. Den er langt større end de spiraler, der bruges i dag. Foto © : DR
06. marts 2024 11:33

En længe ventet status fra Landslægeembedet over spiralsagen er endelig blevet offentliggjort.

Og den bekræfter, at næsten halvdelen af alle grønlandske kvinder mellem 15 og 49 år havde fået lagt spiraler op i livmoderen imellem 1966 og slutningen af 1970. Flere kvinder har fortalt, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.

Forsøget startede i 1966 og omfattede 300 kvinder i Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq. En ny spiral, som var udviklet i USA, skulle afprøves på de grønlandske piger og kvinder.

Og så blev spiraloplægningerne ellers struktureret og planlagt:

”I efteråret 1967 blev resultaterne forelagt chefdistriktslægerne fra næsten alle lægedistrikterne, og der blev samtidig afholdt kursus i spiraloplægning. Selve projektet blev påbegyndt umiddelbart efter i de fleste lægedistrikter. Inden udgangen af 1967 havde 684 kvinder fået oplagt en spiral,” står der i notatet.

Hvad er spiralsagen?

  • DR-podcasten "Spiralkampagnen" afdækker, hvordan tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik opsat spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Ifølge DR blev der opsat 4500 spiraler fra 1966 til 1970.
  • På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
  • Flere kvinder fortæller, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.
  • Naalakkersuisut og den danske regering blev i september 2022 enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen. Udredningen skal afdække den historiske kontekst for svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland fra 1960 til 1991, herunder spiralsagen. Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992.
  • Udredningen forventes at være klar i maj 2025.
  • I oktober 2023 allierede 67 kvinder fra spiralsagen sig med advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater og krævede en undskyldning og erstatning fra den danske stat.
  • I marts 2024 er antallet af kvinder, der kræver erstatning, nu vokset til 143 kvinder, der hver kræver 300.000 kr. i erstatning.
  • Kvinderne stævner nu den danske stat, da staten ifølge Mads Pramming først vil tage stilling til erstatningskravet efter, at den igangværende udredning er færdig.

Tre år senere – ved udgangen af 1970 – ”var der 3.821 kvinder i alt, der havde spiralen. Det svarede til 46 procent af alle kvinder i aldersgruppen 15-49 år.”

Det vil sige, at der i den periode blev lagt 1000 spiraler op hos piger og kvinder – om året.

Og så er der en meget vigtig detalje. For ”kravet om detaljeret registrering ophørte 1. januar 1971”.

Dermed er der et stort mørketal. For ifølge beretninger fra kvinderne selv er ikke mindre end 78 procent af dem om spiraloplægninger i netop 1970'erne. Men det eksakte tal er der altså ingen, der kender.

Foto © : Landslægeembedet

Og de danske myndigheders strategi om færre børn i Grønland, virkede:

 ”I perioden fra 1966 til 1975 faldt fertiliteten fra i gennemsnit næsten syv børn for hver kvinde i aldersgruppen 15-45 år til 2,4 børn i gennemsnit,” står der i notatet.

15 nye sager

Men spiralerne bliver ikke i fortiden. Rapporten indeholder både fakta om spiralopsætninger, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar, og efter Grønland hjemtog området i 1991.

Siden december 2022 har det været muligt at henvende sig til Landslægeembedet, hvis man har oplevet at få opsat spiral uden samtykke efter 1991.

Landslægeembedet kender til 15 sager i tidsrummet mellem 1993 og 2014. Ni som er indberettet siden slutningen af 2022. Fire gamle klagesager fundet i Landslægeembedet arkiver. Og to sager, som kun er kendt fra medierne.

Ud af de 15 kvinder fortæller 13, at de har fået opsat en spiral i forbindelse med en kirurgisk abort.

KNR har tidligere bragt Emma Kuko og Arnaq Knudsen-Frederiksens oplevelser om at få opsat spiral uden samtykke i senere tid. Det skete i henholdsvis 2009 og 1997. Begge kvinder har oplevet at få opsat spiral i forbindelse med kirurgiske aborter, hvor de var i narkose. 

KNR har også tidligere bragt Anna Jørgensens historie om at få opsat spiral uden samtykke efter en fødsel. Det skete i 1995.

De sidste to sager, Landslægeembedet kender til, handler om en kvinde, som har oplevet at få en spiral efter en fødsel. Og den sidste sag handler om opsættelse af en hormonspiral til behandling af blødningsforstyrrelse.

Stævner staten

Mandag kunne KNR fortælle, at 143 kvinder fra spiralsagen hiver den danske stat i retten for brud på menneskerettigheder.

De kræver knap 43 millioner kroner i erstatning, hvilket svarer til 300.000 kroner per person.

Kvinderne ville ikke vente på resultatet af den udredning, som den danske stat og Grønlands selvstyre sammen har sat i gang. Den forventes færdig næste år. 

Udredningen skal afdække den historiske kontekst for svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland fra 1960 til 1991, herunder spiralsagen.

Men både menneskerettighedsorganisationer, forskere og politikere råber på, at sagerne fra 1991 og frem også bliver inddraget i udredningen.

Samtidig ønsker både ICC og Rådet for Menneskerettigheder, at fokus på menneskerettigheder bliver en del af den igangværende spiraludredning.

Den danske sundhedsminister, Sophie Løhde (Venstre), har afvist, at fokus på menneskerettigheder skal være en del af den igangværende udredning. Det gjorde hun i et svar til IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz, der har stillet spørgsmål til ministeren om sagen.