KNAPK: Forhøjelse af kvoter er uansvarligt

Forslaget fra Karl-Kristian Kruse om at forhøje hellefiskekvoterne er bekymrende og truer salgspriserne.
Skrevet af Sandra Meinecke
11. juli 2014 13:53

Der er ingen grund til bekymring for hellefisken, naturen beskytter sig selv, siger Siumuts politiske ordfører, Karl-Kristian Kruse. Men den holdning deler formanden for fiskeriorganisationen KNAPK, Henrik Sandgreen, langt fra.

Han frygter, at en forhøjelse af kvoterne vil påvirke salgspriserne, og stiller det retoriske spørgsmål: Hvad sker der, når der er fisket 25.000 tons hellefisk?

- Det er en alvorlig sag. I dag bliver den biologiske rådgivning i forvejen overskredet med 30 procent, hvis ikke mere. Og hvis den anbefalede kvote bliver yderligere overskredet, mener jeg, det vil være uansvarligt, siger KNAPK’s formand til KNR.

LÆS OGSÅ Karl-Kristian Kruse afviser kritik

Henrik Sandgreen forklarer, at fiskerne udelukkende fisker den kvoterede hellefisk. Derfor er der ofte mangel på kvoter – og dermed rift om retten til at fange dem.

- Derfor er det nødvendigt med en striks forvaltning. Jeg er bange for, at  eventyret med gode salgspriser snart er slut.  Det kan ende med, at vi bliver nødt til at kæmpe for at få priserne op igen, siger Henrik Sandgreen.

LÆS OGSÅ Siumut-ordfører på øretævernes holdeplads

Han tilføjer, at der er mange andre muligheder, som kan diskuteres, men at forhøjelser af kvoter er et skridt i den forkerte retning.

- Jeg er bange for, at  eventyret med gode salgspriser snart er slut.  Det kan ende med, at vi bliver nødt til at kæmpe for at få priserne op igen.