ICC: Her er, hvad der gemmer sig bag sprogdebatten
- Jeg kan godt se, at der er visse frustrationer omkring sprogene, men jeg vil advare imod, at debatten kommer til kun at handle om sprog og kultur. Det er slet ikke det, det handler om. Frustrationen grunder i social ulighed og dårlig uddannelse. Det er de forhold, som politikerne bør diskutere. Alt det andet, det fører ingen steder, siger Aqqaluk Lynge, formand i ICC.
- Vi er et folkeslag, som er gode til at byde andre folkeslag velkomne, og vi skal også huske på, at grønlændere, som ikke kan grønlandsk, skal betragtes som ligeværdige og skal være med til at løfte vores land til et bedre land, uddyber han.
Sprogdebatten blussede op forleden, da IA's Naaja Nathanielsen forklarede i radioavisen, hvordan hun ser flere eksempler på grov omtale af dansktalende grønlændere og danskere.
Det fik Partii Inuit's Randi Broberg på banen igen:
- Jeg mener, at alle folkeslag som har været og er underlagt kolonialisme, har en stor vrede i sig. Det er et udtryk for, at man vil ud af undertrykkelse og ikke ikke et udtryk for danskerhad, sagde Randi Broberg, inatsisartutmedlem fra Partii Inuit, til radioavisen.
Aqqaluk Lynge fra ICC mener, at det er ærgerligt, at debatten nu er kommet til at handle om "rigtige grønlændere" versus "forkerte grønlændere", siger han. For det er en hul diskussion.
ICC-formanden husker på, at det grønlandske folk har opnået en del i forhold til andre oprindelig folkeslag i verden. Der er i dag to officielle sprog i Grønland, mens inuitsproget i Canada for eksempel helt er ved at dø ud.
Vi er kommet videre end kolonitiden, siger han, og derfor har vi også et andet ansvar i forhold til sprog i dag, mener han. Og vi har grund til at vise overskud som grønlændere, siger han.
- Den nye generation af forældre må gøre sig en anstrængelse, for at de kommer til at have en vis sproglig tolerance. De må sige til sig selv: 'Det er vigtigt, at vi i dette land taler grønlandsk, og vi taler også dansk. Og for uddannelsens skyld er det nødvendigt, at vi også taler engelsk.' Den dag i dag foregår det meste på Ilisimatusarfik for eksempel helt på engelsk, skal man huske, siger Aqqaluk Lynge.
Radioavisen og KNR.gl havde også håbet på en kommentar på sprogdebatten fra naalakkersuisutformand, Aleqa Hammond, men det havde vi ikke held med i dag.
