Fravalgte til forsoningskommissionen får også en rolle

Naalakkersuisut havde mange kompetente mennesker at vælge imellem, da forsoningskommissionen skulle nedsættes.
Foto © : KNR/Arkiv
Skrevet af Camilla Dam
15. juli 2014 09:39

Seks blev valgt ud, men de øvrige kan også få en rolle i arbejdet.

- Der har været rigtig mange interesserede kandidater til kommissionen, mange af dem som ikke blev valgt, vil vi bruge som ressourcepersoner i det kommende arbejde, siger kontorchef  Mari Hardenberg til KNR.

LÆS OGSÅ Så er den længe varslede forsoningskommission nedsat

Hun sidder i forsoningskommissionens sekretariat og ser frem til at få gang i processen.

- Vi glæder og rigtig meget til, at selve kommissionen kan komme i gang med deres arbejde til august. De har jo til ansvar at påbegynde tiltag og initiativer til forsoningsarbejde i Grønland, siger Mari Hardenberg.

Forsoningskommissionen er på finansloven, så den for 2014 og de efterfølgende tre år er bevilget 2,4 millioner kroner pr. år til arbejdet.