Vivian Motzfeldt og Aaja Chemnitz mødtes med amerikanerne
Den amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark samt Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Kenneth Howery og Jeff Landry, var sidste uge i Nuuk.
Her inviterede de forskellige prominente personer til at deltage i en frokost med dem.
To af deltagerne var Vivian Motzfeldt (D) og Aaja Chemnitz.
Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), nævnte sidste mandag i forbindelse med Jeff Landrys besøg, at det er vigtigt, der ikke åbnes flere sideløbende samtaler ud over de officielle.
Derfor har KNR spurgt de to mødedeltagere ind til, hvorfor de takkede ja til at mødes med amerikanerne.
- Det er det meget vigtigt for mig - hvis vi ønsker at blive behandlet ordentlig af dem - at vi tager godt imod deres invitation og benytter lejligheden til at føre dialog. Og det var det jeg gjorde, siger Vivian Motzfeldt og fortsætter:
- Hvis vi ikke er tilstede, hvem skal så være der på vegne af os; Jørgen Boassen?
Lignende toner kommer fra den nu tidligere folketingspolitiker, Aaja Chemnitz:
- Vi grønlændere er jo et venligt folk, og vi er også høflige. Det ligger i vores natur at være velkommende over for folk, der kommer ude fra.
- Men det var også meget vigtigt for mig personligt at sige bestemt fra. De var heller ikke i tvivl om, at det var den holdning, jeg havde.
Mulighed for spin
Helt op til at mødet skulle gå i gang, havde Aaja Chemnitz sine overvejelser om, hvorvidt det nu også var en god idé.
Det tidligere folketingsmedlem for IA arbejder nu som seniorrådgiver hos konsulentfirmaet Inuva.
De mange overvejelser begrunder hun med, at amerikanerne hurtigt kan bruges sådanne møder til at lave falske historier.
Fredagen gik Jeff Landry på Fox News. Her fortalte han, at Grønland havde givet ham en varm modtagelse.
Men Aaja Chemnitz mener ikke, at hende og Vivian Motzfeldt har bidraget til den fortælling.
- Jeg sagde blandt andet til ham: 'Don't mess with a strong indigenous woman' (Læg dig ikke ud med en stærk kvinde fra et oprindeligt folk, red.)
- Vi er meget stædige. Vi er vant til at kæmpe for vores rettigheder. Vi er vant til, at folk gerne vil bestemme over os. Derfor har vi jo en ret lang historik I at kæmpe for vores rettigheder; kæmpe for vores land. Det kan de jo også godt mærke.
Kan du se det underlige i, at Naleraq-politikere bliver kritiseret for at mødes med amerikanere, og I så mødes med dem?
- Jeg er optaget af at forsøge at bygge bindeled mellem det at skabe erhvervsudvikling i Grønland og have en forståelse for, hvordan det foregår politisk.
- Som sagt har jeg gjort rigtig, rigtig mange overvejelser, og det synes jeg også, man skal. Det er bare vigtigt for mig at sige, at der på sigt er et erhvervssamarbejde mellem Grønland, Danmark og USA, som er vigtigt at være opmærksom på.
Inden du sagde ja til at være med til det her møde, har du så rådført dig med naalakkersuisut på forhånd?
- Nej, jeg er jo ikke politisk aktiv længere. Men jeg har jo gjort mig rigtig, rigtig mange overvejelser. Fordi de selvfølgelig skal respektere vores grænser.
- Vi har en arbejdsgruppe i gang, men jeg synes, at lige så snart rammerne for samarbejde med amerikanerne er på plads, så det er også vigtigt, at vi leverer på erhvervsudviklingsinvesteringerne.
- Så det her med at have dialogen med amerikanerne, det synes jeg ikke, at man skal være så bange for.
Hvad var dit indtryk af de to herrer?
- Det var meget tydeligt, at Kenneth Howery var opmærksom på, at det her var lidt følsomt. Samtidig så havde vi Jeff Landry, som ikke følger de normale spilleregler.
Hvad gør ham utraditionel i sådan et møde?
- Det var meget tydeligt, at det er to forskellige diplomatiske tilgange til samarbejdet med Grønland; hvor Kenneth Howery er lidt mere traditionel, og Landry følger lidt sin egen dagsorden.
- Det, han var mest optaget af, var, at have præsidentens ører og høre, hvilke budskaber han skulle sende videre direkte til Donald Trump.
Mere dialog
Vivian Motzfeldt fortæller, at der ikke er en modsætning i at mødes med amerikanerne og samtidig vise modstand.
- Jeg har den største respekt for, at borgerne viste deres modstand. Jeg modarbejder den ikke. Men jeg hørte det klare budskab, som blev udtrykt i et interview på Qanorooq, at landets befolkning selv bestemmer deres fremtid.
- Jeg ved ikke, hvornår vi vil kunne konstatere, at forholdene er på et beroligende stadie. Men jeg føler stadig, at alle samtaler bidrager på vejen mod det bedre.
Ifølge Aaja Chemnitz så fik hun gentaget over for de to amerikanske herrer, hvad Grønlands røde linjer er.
- Og så sagde jeg også, at jeg gerne ser investeringer fra både Danmark, Norden og EU. Så kunne USA komme ind på en fjerdeplads.
- Det var tydeligt, at det var ikke nødvendigvis den dagsorden, man gerne ville høre.
