Unge fra rundt om i landet dyste i styrkekonkurrence i Qaqortoq
Styrke konkurrencen, som vil bestå af fem forskellige konkurrencer, afholdes i dag fra kl. 13.00 til 18.30 i Qaqortoqs idrætshal.
Konkurrencen får deltagelse fra Qaqortoq, Maniitsoq, Narsaq og Aasiaat.
En af arrangørerne, Sara Sebulonsen, deltager også selv i konkurrencen. Hun fortæller til KNR, at interessen for konkurrencen har været stor.
– To deltagere under 18 år er kommet fra kysten, og selvom de lige er blevet færdige med skole, kan man tydeligt se deres motivation. Det er meget glædeligt, at de er kommet for at deltage.
Selvom ikke alle mulige deltagere inden for konkurrencen er med, er Sara Sebulonsen stolt over, at der alligevel er god opbakning.
– Vi er 15 tilmeldte deltagere. To har meldt afbud på grund af rejse, så vi bliver i alt 13 deltagere i konkurrencen.
Træning er prioriteret
En af deltagerne, Inuuteq Bidstrup fra Narsaq, deltager for første gang i år. Han begyndte at træne allerede i januar.
– For mig er det vigtigste at udfordre mig selv. Selvfølgelig går vi ikke ind til konkurrencen for at tabe, men jeg håber, at mine resultater vil være tilfredsstillende.
Nivikka Joelsen, som vandt styrke konkurrencen for kvinder i Sydgrønland i 2024, er også blandt deltagerne. Hun vandt desuden det grønlandske mesterskab i styrkeløft for kvinder sidste år.
Hun har set frem til årets konkurrence.
– I de seneste dage er jeg begyndt at blive spændt. Jeg tror ikke, jeg har været så spændt de foregående år.
Styrke konkurrencen i Kujalleq blev sidste år afholdt i Narsaq, og arrangørerne planlægger, at det skal afholdes hvert år fremover.