Den igangværende spiraludredning, der undersøger spiralsagen fra 1960 til 1991, bør gå helt frem til i dag. Sådan lyder det i en ny rapport fra FN’s Torturkomité, efter at komitéen har undersøgt Kongeriget Danmarks indsats mod tortur og nedværdigende behandling.

Spiralsagen handler om, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Den historie dækkede DR sidste år.

Men efterfølgende har flere kvinder stået frem og fortalt, at de også har oplevet at få prævention uden samtykke efter 1991, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet. Landslægeembedet oplyste i sidste måned, at de kender til 14 sager.

Det er ”dybt alvorligt”, siger chefjurist ved Institut for Menneskerettigheder i Danmark, Marya Akhtar.

- Der er tale om alvorlige indgreb, som skal undersøges grundigt, og hvor der i sidste ende kan være ansvar for menneskerettigheder, siger hun.

Flere potentielle menneskerettighedskrænkelser

Anbefalingen fra Torturkomitéen er den seneste i en lang række fra forskellige menneskerettighedsorganisationer, forskere og politikere, der har forsøgt at råbe op om at udvide udredningen frem til i dag.

Der er nemlig tale om potentielle menneskerettighedskrænkelser, som man har pligt til at få afdækket, mener de.

- Der kan både være tale om krænkelser, der vedrører retten til selvbestemmelse, at man bestemmer over sin egen krop, retten til privatliv, og i værste tilfælde kan der være tale om det, man kalder nedværdigende behandling.

- Det er beskyttet i blandt andet Torturkonventionen, at staten ikke må behandle mennesker på en måde, der anses for nedværdigende, siger Marya Akhtar.

I december sidste år var Landslægeembedet ude og opfordre til, at kvinder klagede, hvis de havde oplevet at få prævention uden samtykke i senere tid, hvilket vil sige fra 1990'erne frem til nu.

Men det er vigtigt at komme helt til bunds i sagerne og eksempelvis finde frem til ældre sager, som en uvildig udredning kan, vurderer Marya Akhtar.

Naalakkersuisut bør lytte efter

KNR har tidligere bragt Emma Kuko og Arnaq Knudsen-Frederiksens oplevelser om at få opsat spiral uden samtykke i senere tid. Det skete i henholdsvis 2009 og 1997. Fælles for historierne er, at de fik opsat spiral i forbindelse med kirurgiske aborter, hvor de var i narkose.

Arnaq Knudsen-Frederiksen opdagede spiralen fem år efter aborten, mens Emma Kuko havde spiral i ni år uden at vide det.

- Det gør mig selvfølgelig vred. Meget vred. Jeg husker, at jeg havde ondt, da jeg vågende efter aborten. Og efterfølgende fik jeg meget slemme menstruationsanfald. Men jeg tænkte, at det er bare sådan, det er, sagde Emma Kuko til KNR.

Tidligere naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), afviste i marts sidste år at udvide tidshorisonten for den igangværende udredning.

Siden da har Agathe Fontain (IA) overtaget ansvaret som naalakkersuisoq for sundhed. KNR har siden 6. oktober forsøgt at få et interview med Agathe Fontain, men det har endnu ikke kunnet lade sig gøre. Vi vil gerne have spurgt om, hvordan naalakkersuisut forholder sig til anbefalingen om at udvide kommissoriet, og om hvad man vil gøre for at komme til bunds i sagerne.

Departementet for Sundhed skriver til KNR, at naalakkersuisoq gerne vil stille op til interview – men først ”efter afklaring med øvrige naalakkersuisut”. De skriver fortsat, at naalakkersuisut tager sagen meget seriøst.

Men det er vigtigt, at der sker handling nu, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder i Danmark.

- Når det kommer fra forskellige vigtige aktører i Grønland, der har specialistviden inde for det her felt, og fra aktører internationalt, så bør det skabe bevågenhed, og man bør lytte efter, når så mange siger det, siger Marya Akhtar.