Døgnrapport: Ukendte gerningsmænd knuser rude i patruljevogn

I går aftes blev politiet kaldt ud til en hændelse på Børnehjemsvej i Nuuk. Da de kom tilbage til patruljebilen, var forruden knust af stenkast.
En forrude på en patruljevogn blev søndag aften knust af ukendte gerningsmænd, mens politiet var ude til en hændelse i Nuuk. Foto © : KNR / Malik Brøns
11. august 2025 08:28

Mens politiet var ude til en hændelse på Børnehjemsvej i Nuuk søndag aften, blev forruden i patruljebilen knust af stenkast fra ukendte gerningsmænd.

Det fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Carl Sværd mandag morgen.


- Hændelsen blev opdaget klokken 18.45, siger Carl Sværd.

Ingen er kommet til skade, fortæller vagtchefen, og ellers beretter han om et roligt døgn fra søndag til mandag.