Tiden rinder ud og ingen svar. Barnløse par samler sig om frustrationen

Tre millioner kroner til fertilitetsbehandling har vakt glæde blandt håbefulde par. Forrige weekend mødtes de i Nuuk for at dele glæden – og alle frustrationerne.
Maannguaq Birch er taknemmelig for, at barnløse par nu kan få betalt fertilitetsbehandling i Danmark. Men ventetiden er en pinsel, synes hun og de andre barnløse par, hun har talt med. Foto © : Johansinnguaq Olsen/ KNR
Skrevet af Birgitte Kjeldsen
29. april 2024 07:41

Det er en følelsesmæssig rutsjebane at gennemgå fertilitetsbehandling. Det er dyrt, det tager tid, og så er det ikke engang sikkert, at der overhovedet kommer et barn ud af det.

For at dele byrden og dele ud af alle følelserne blev der afholdt et cafémøde hos Inuk Hostels i sidste weekend, hvor ufrivilligt barnløse personer kunne komme og tale med hinanden.

Det var Maannguaq Birch, der lagde hus til, da hendes kæreste er medejer af Inuk Hostels. De har selv forsøgt at få et barn sammen i flere år.

Omkring 20 mennesker mødte op. Nogle kom i par, andre alene. 

- Vi var mega overraskede over, at der kom så mange. Og hvis vi havde annonceret det i bedre tid på de sociale medier, var der sikkert kommet flere, siger Maannguaq Birch, da KNR møder hende på sit arbejde i frokostpausen.

Udover at dele oplevelser og erfaringer med hinanden gik snakken under weekendens forsamling også på de tre millioner kroner, der i april blev fundet og øremærket til såkaldt IVF- og ICSI-behandling resten af 2024.

Pengen dækker dog kun i år, og foreløbigt er der ingen planer om, at hjælpen skal være permanent.

Sagen kort - hjælp til fertilitetsbehandling

I 2019 satte politikerne en stopper for den økonomiske hjælp til IVF- og ICSI-behandlinger, som barnløse dengang ellers kunne få i Danmark på sundhedsvæsenets regning. 

Behandlingen alene koster 50.000 kroner, og så kommer billetter, overnatninger og medicin oveni. 

Argumentet for at skrotte hjælpen var dengang, at der ikke længere var lige behandling for alle i Grønland, da folk dengang selv skulle betale for rejse og ophold.

Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim fra Demokraatit fremsatte på efterårssamlingen 2022 et forslag om, at Selvstyret skal betale for rejser og ophold såvel som behandlingen, når ufrivilligt barnløse skal til Danmark til IVF- og ICSI- behandling.

Naalakkersuisut fremlagde i august sidste år deres forslag til en finanslov. Her var der afsat 8,7 millioner kroner til fertilitetsbehandling i Danmark.

I januar var pengene dog pludselig forsvundet igen. Uden at nogen i naalakkersuisut kunne forklare hvorfor.

I april blev der fundet tre millioner kroner, der i år skal hjælpe barnløse par med at få reagensglasbehandling i Danmark.

Derudover er der mulighed for at øremærke yderligere 5,7 millioner, hvis behovet er der. Og lægger man de to beløb sammen, giver det de 8,7 millioner kroner, der forsvandt for finansloven.

Det er også besluttet, at hvis behovet for hjælp til ufrivilligt barnløse skulle være større, er der mulighed for at afsætte yderligere 5,7 millioner kroner til at hjælpe.

- Først og fremmest er vi meget taknemmelige over, at der er kommet de penge. Men det undrer os, at det skal være en forsøgsordning, siger Maannguaq Birch. 

Gråd og glæde

Selvom Maannguaq Birch og de andre kvinder er glade for, at der nu er afsat penge til den dyre behandling i Danmark, har det været en umulig opgave at få svar på, hvornår de kan forvente at komme på ventelisten, hvem der har krav på behandling, og hvor lang tid der vil gå, før behandlingen begynder.

Og det har fået nye frustrationer til at vokse.

- Der var nogen, der græd til mødet af frustration over, at de ikke har hørt noget, selvom de har prøvet at kontakte sundhedsvæsenet flere gange, siden naalakkeruisut kom med pengene, fortæller Maannguaq Birch.

Derudover er stemningen presset, fordi der indtil videre kun er afsat midler til en forsøgsordning resten af 2024.

- Vi er så mange, der venter. Jeg har hørt, at der er 40 kvinder, der venter på at få tilbudt behandling. Og når man tænker på 40 personer, og at der kun er et halvt år tilbage… Det skaber et pres.

IVF-chat
Indtil videre er otte med i chatgruppen, hvor dem, der venter på at komme på venteliste til fertilitetsbehandling, kan dele information med hinanden. Foto © : Johansinnguaq Olsen/ KNR

Tror du, at et år er nok til, at du for eksempel kan blive gravid?

- Nej, det er det ikke, lyder svaret prompte fra Maannguaq Birch.

Hun og hendes kæreste har selv forsøgt at få børn gennem insemination i 5-7 år. Udsigterne til, at det kun vil tage et år at blive gravid via reagensglasbehandling, er heller ikke store. 

Ifølge en vejledning til barnløse fra Rigshospitalet i Danmark vil cirka 25 procent af hver påbegyndt behandlingsforløb resultere i en fødsel. Og den chance bliver mindre, jo ældre man bliver.

Hvad er IVF og ICSI-behandlinger?

IVF kaldes på dansk også reagensglasbehandling eller reagensglasbefrugtning.

ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat, eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere behandling med almindelig IVF. Ved ICSI indsprøjtes en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg.

Maannguaq Birch er selv 35 år. Hvis naalakkeruisut ikke beslutter sig for at afsætte penge på næste års finanslov til fertilitetsbehandling, og parrene kun har i år til at få betalt behandlingen i, er tiden knap.

- Der er kun et halvt år tilbage, og jeg vil gerne snart vide, hvornår jeg kan få det her tilbud om hjælp, siger Maannguaq Birch.

Og hun er altså ikke den eneste.

Da mødet i lørdags var ovre, sendte Maannguaq Birch sin telefon rundt, så dem, der havde lyst, kunne tilmelde sig en fælles chatgruppe på Messenger.

Den skal bruges til dialog og til at dele den sparede information, de kan få gravet frem, om udsigterne til at komme i gang med behandling.

- Vi er allerede godt i gang. Når vi hører noget fra sundhedsvæsenet, vil vi også informere hinanden, siger hun.

- Derudover har vi talt om at mødes igen, vi ved bare ikke hvornår. 

KNR har i et interview spurgt cheflæge på Dronning Ingrids Hospital, Aviaja Siegstad, om hvorfor de ventende par, ikke har kunne få svar fra sundhedsvæsenet på deres spørgsmål om behandling.

- Vi vælger at bruge ressourcerne på at få planen på plads, så vi hurtigst muligt kan få nogle folk afsted, svarede hun.

Hele interviewet med Aviaja Siegstad kan læses på knr.gl senere i dag.