Stærke reaktioner efter samråd om anbringelser: "I har stjålet mine børn"

Mens alles øjne er rettet mod dramaet, der lige nu udspiller sig mellem Grønland, Danmark og USA, fortsætter en anden betændt konflikt – nemlig sagen om de mange anbringelser af grønlandske børn i Danmark.
Tirsdag var den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), kaldt i samråd i Folketinget, hvor hun skulle redegøre for regeringens holdning til sagen.
Naalakkersuisut, de grønlandske folketingspolitikere, Institut for Menneskerettigheder og en række foreninger kræver nemlig, at den danske regering én gang for alle sætter en stopper for danske kommuners brug af omstridte forældre tests på grønlandske familier i Danmark.
Samtidig kræver naalakkersuisut også, at sager, hvor testene tidligere har været i brug, bliver revurderet.
Men ifølge socialministeren kan hun hverken stoppe brugen af testene eller sørge for, at tidligere sager bliver genåbnet.
- Det er ikke muligt for mig at gå ind konkret og forbyde brugen af de her forskellige typer af tests, og det er fordi, at det heller ikke står i lovgivningen, at man skal bruge testene.
- Derfor er det svært for mig at gå ind og lave en ændret lovgivning, for lovgivning siger allerede i dag meget klart, at det er kommunalbestyrelsens kompetence at sikre en ordentlig sagsbehandling, når man har med udsatte familier at gøre, sagde Sophie Hæstorp Andersen under samrådet.
KNR har siden november forsøgt at få et interview med Sophie Hæstorp Andersen om sagen. Hun vil ikke stille op til interview. Vi har også forsøgt at få et interview med den tidligere socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der heller ikke ville stille op til interview.
En kæmpe tillidskrise
For Siumuts folketingspolitiker, Aki-Matilda Høehg-Dam, efterlader samrådet stadig mange ubesvarede spørgsmål.
- Hvordan vil den ansvarlige minister handle? Ud fra det vi kunne høre, virker det som om, at ministeren ikke har nogen intention om at handle, siger hun.
I november sidste år sendte Sophie Hæstorp Andersen et brev rundt til de danske kommuner, hvor hun opfordrede kommunerne til at overveje at stoppe brugen for forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier.
Men det er ikke godt nok, lyder det fra Aki-Matilda Høegh-Dam.
- Det er ikke i orden, at hun kun har opfordret til dette, da vi allerede har set sådanne opfordringer før. Nu er der behov for handling.
Også Laila Berthelsen, der har fungeret som bisidder for flere af de grønlandske familier i anbringelsessager, er skuffet.
- Der er ikke noget resultat at komme efter. Det er kun anbefalinger, henvisninger og anvisninger. Det er meget negativt for os grønlændere, sige hun.

Ifølge IA’s folketingspolitiker, Aaja Chemnitz, er der er stadig et stort stykke arbejde forud.
- De (regeringen, red.) siger selv, at det er fordi, at man ikke kan lovgive sig ud af det, for så tror jeg, at man havde gjort det. Der er i hvert fald bred opbakning fra alle partier på Christiansborg, som jeg hører det, til en meget kritisk linje. Så det her er ikke det sidste, der er blevet sagt i sagen.
Hvilken betydning har sagen på nuværende tidspunkt for samarbejdet mellem den danske regering og naalakkersuisut?
- Det er en kæmpe tillidskrise, og samtidig har vi også USA, der spøger i baggrunden. Så jeg er ikke i tvivl om, at der bliver lagt et pres på regeringen, siger Aaja Chemnitz.
I har stjålet mine børn
Flere af de forældre, der har fået anbragt deres børn, var også mødt op på Christiansborg for at følge samrådet.
På forreste række sad en far med en fyrfadsstage i hænderne. “Finn”, stod der på lyset. Navnet på hans anbragte dreng. Én sad med tårer i øjnene, en anden rystede på hovedet under ministerens tale, en tredje klappede lydløst i hænderne, når de grønlandske folketingspolitikere stillede spørgsmål.
Men samrådet var ikke til nogen trøst for forældrene.
“I har stjålet mine børn”, råbte en mor på grønlandsk efter mødet var slut. Og det fik følelserne til at få frit løb hos flere af de berørte.
De samlede sig efterfølgende ude på Christiansborg Slotsplads for igen at demonstrere. Blandt dem var Keira Kronvold, der i november sidste år fik tvangsfjernet sin datter efter fødslen.
- Jeg forstår ikke, hvorfor Danmark ikke vil tage ansvar for de fejl, de har begået. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke vil genåbne sagerne og sørge for, at børnene kommer hjem. De respekterer ikke vores kultur, sprog og identitet. De siger, at de gør, men kommunerne lytter ikke til os, sagde hun.

Den sidste gang Keira Kronvold så sin datter, Zammi, var lillejuleaften. Hun har bedt om mere samvær med sin datter, men har endnu ikke hørt tilbage fra kommunen.
- Jeg er meget, meget bekymret for Zammi. Hendes udvikling og helbred. Jeg er bange for, at hun vil glemme mig.