Spøgelsesgrej truer havmiljø og fiskeri i Grønland

Mistet eller efterladt fiskegrej i de grønlandske farvande er et voksende problem.

Myndighederne har fundet tabt udstyr helt op fra Qaanaaq-området og ned til Sydgrønland.

Noget af det har været mere end 50 år gammelt.

De efterladte redskaber – fiskegarn, ruser, langliner eller trawlgrej – lægger sig på havbunden og fisker videre i flere årtier, efter de er gået tabt, uden at det, der ender i nettet, bliver opdaget.

Derfor har fænomenet også fået tilnavnet spøgelsesgrej.

Det går ud over fiskebestanden. Men også krabber, sæler og mange andre havdyr bliver fanget i udstyret og dør på den måde af sult, udmattelse eller ender som nemt bytte for andre dyr.

Det gamle nylon og plastik omdannes til mikroplastik over tid, og det forurener havmiljøet og hele økosystemet – og dermed også menneskers kroppe.

Konsekvenserne er mere vidtrækkende end blot forurening af havmiljøet.

Til skade for økonomien

Det skader også økonomien, fordi man mister udstyr og den fangst, der sidder i nettet. 

Hvilket har en stor negativ effekt på fiskeri- og fangererhvervet, som er landets vigtigste industri.

I en rapport fra Departementet for Miljø, Natur, Energi og Forskning anslås det, at omkring fem procent af de potentielle fiskeindtægter går tabt som følge af spøgelsesgrej.

Det svarer til 60 millioner kroner årligt.

Af den grund var det også et vigtigt samtaleemne på andendagen ved fiskerimessen ArcticExpo i Nuuk.

Under et timelangt oplæg holdt af Jenseeraq Poulsen, direktør for miljøorganisationen Oceans North Kalaallit Nunaat, fik fiskere og politikere vendt og drejet, hvorfor problemet opstår – og hvad man bør gøre for at reducere det.

Tilskuerne, som i vidt omfang bestod af fiskere, blev aktivt inddraget i dialogen med spørgsmål og svar, både fra scenen og fra tilskuerrækkerne.

Flere fiskere sagde, at det er for let at anskaffe nyt garn, at det er for vanskeligt at indberette mistet grej, hvilket de mener bør forenkles. 

Når sæsonen skifter, rykker nogle også videre til den næste type garn og lader være eller glemmer at rydde op efter sig.

De bjærger ikke deres udstyr eller indberetter ikke tabt grej til Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol, GFJK, af ren dovenskab, siger fiskeren fra Nuuk, Anthon Egede, og Otto Mathiassen fra Ilulissat til KNR.

Nemmere indberetning

Men det kan også være naturens kræfter, der spiller ind, blandt andet vinteris, som knækker redskaberne, så de går tabt, fortæller konstitueret administrerende direktør for KNAPK, Niels Boassen. 

Han understreger, at det ikke er alle fiskere, der lader være med at indberette eller efterlader affald i havet. 

- Det er de få, der ødelægger omgivelserne. Det er ikke hovedparten, siger han.

Derfor foreslog flere fiskere, Jenseeraq Poulsen og andre beslutningstagere, at der skal indføres strammere krav samt en national, fælles løsning og strategi, hvor alle involveres og tager ansvar for deres del af problemet. Inklusiv de store kuttere og lystfiskere i små joller.

Men det skal også gøres lettere for fiskere.

- Fiskere er ude en hel dag. Når de kommer hjem efter en lang dag, har de også andre ting, de skal tage sig af. Så jeg tror ikke, det er indberetning af mistet udstyr, de prioriterer. Så det skal være nemmere at indberette, siger Jenseeraq Poulsen.

Gør noget, ellers ophober det sig

Jenseeraq Poulsen siger, at man endnu ikke har fundet de nødvendige midler til at løse problemet – kun nogle få millioner, hvilket slet ikke er nok, fortæller han til KNR.

Nu er det op til politikerne at træde til.

- Politik handler om vilje. Det handler om, at man tager en beslutning om, at det er det, man vil. Fiskeri er Grønlands vigtigste og største indtægtskilde. Så det er det, man skal prioritere, siger direktør for miljøorganisationen Oceans North Kalaallit Nunaat, Jenseeraq Poulsen.

Rasmus Nygaard, forsker ved Grønlands Naturinstitut, som beskæftiger sig med problemet, siger, at det kan vokse sig større, hvis ikke man får greb om det snart.

- Jo mere der mistes, jo mere vokser mængden af affald på havbunden. Og når der ligger affald på havbunden, fanger det også nye sæt af redskaber, og derfor vokser problemet nærmest eksponentielt. Derfor er det noget, som får større og større fokus, siger han.