Den igangværende udredning af den såkaldte spiralsag bør gå helt frem til i dag.

Sådan lyder det nu fra flere menneskerettighedsråd.

Udredningen undersøger svangerskabsforebyggende praksisser i Grønland fra 1960 til og med 1991. Den er blevet igangsat efter, at DR sidste år dækkede, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere befolkningsvæksten.

Men spiralerne hører ikke kun fortiden til.

Landslægeembedet har indtil videre modtaget ni klager fra kvinder, der har oplevet at få prævention uden samtykke, efter at Grønland selv overtog sundhedsområdet i 1992.

Derfor bør udredningen gå helt frem til i dag, mener forperson for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Qivioq Løvstrøm.

- Fra 1992 til nu har man fortsat nogle systemer og arbejdsgange, som blev startet under dansk ledelse. Derfor er det vigtigt også at undersøge, hvordan situationen er nu, siger Qivioq Løvstrøm.

Hun påpeger, at det grundlæggende handler om, at menneskerettigheder er blevet overtrådt. Derfor har Rådet for Menneskerettigheder, ICC og MIO samlet kommet med et opråb til politikerne om, at udredningen skal skal gå frem til i dag.

Samme budskab er at finde i en ny FN-rapport fra FN's særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, José Francisco Calí Tzay.

Uacceptabelt hvis vi ikke undersøger det til bunds

Demokraatits Nivi Olsen stemmer også i koret.

- Det er uacceptabelt, at det er sket efter, at vi har hjemtaget sundhedsområdet. Men det er endnu mere uacceptabelt, hvis vi ikke undersøger det til bunds, siger Nivi Olsen, der sidder i Sundhedsudvalget i Inatsisartut.

Som det er nu, er det Landslægeembedet, der behandler klagerne efter 1992.

I december 2022 opfordrede Landslægeembedet til at klage, hvis man havde oplevet at få prævention uden samtykke. Det skete efter, at BBC havde talt med flere kvinder i Grønland, der havde oplevet det.

Men ifølge Nivi Olsen er det ikke nok, at Landslægeembedet, som er en statslig institution, har den opgave. Hun mener, at sagerne skal med i den igangsatte udredning.

- Det er vigtigt, at vi løfter det på et højere niveau, som en udredning kan. Det er et område, der er meget sart og vedrører mange mennesker, siger hun.

Vanskeligt at behandle klager

Landslæge Henrik L. Hansen har færdigbehandlet syv ud af de ni klager om prævention uden samtykke.

En af klagerne er fortsat ved at blive behandlet, mens en anden klage blev frasorteret, da den ikke handlede om præventionssamtykke, oplyser han til KNR.

Klagerne handler om sager, som skulle være sket efter årtusindeskiftet, mens en enkelt sag er sket i 1990’erne. Sagerne er fordelt over hele landet.

Ifølge Henrik L. Hansen går de fleste af sagerne på, at kvinderne ufrivilligt har fået opsat spiral i forbindelse med provokerede aborter, hvor kvinderne har været i narkose.

I fire af sagerne kan landslægen konstatere, at der ikke har været samtykke til prævention. I de øvrige tre klager er der ifølge landslægen dokumenteret samtykke.

Ingen konsekvenser for lægerne

Henrik L. Hansen oplyser fortsat, at det har været "meget vanskeligt" at komme til bunds i sagerne.

- Der har været udfordringer med at finde de gamle journaler i sagerne. Der er nogle af dem, der tilsyneladende ikke eksisterer mere, siger han.

Det skyldes, at der tidligere ikke har været noget konkret lovkrav om, at gamle journaler og papirarkiver skulle opbevares. 

- Så man vil ikke kunne komme fuldstændig til bunds i sagerne, siger han.

Samtidig er der flere af sagerne, hvor der åbenlyst har været kommunikationsproblemer mellem læge og patient. Det kommer til udtryk ved, at der i journalen er blevet skrevet, at kvinden skulle have prævention, mens kvinden ikke mener at have givet samtykke til det, fortæller landslægen.

Sagerne har endnu ikke haft konsekvenser for nogle af lægerne.

- Der sker ikke yderligere i de her sager. Vi har kunnet beklage over for borgerne, at det har været deres oplevelse, at de ikke har fået den information, de skulle, men som sådan medfører det umiddelbart ikke mere, siger Henrik L. Hansen.

Han oplyser, at nogle af de involverede har søgt om erstatning.

Samtidig opfordrer landslægen til fortsat at klage, hvis man har oplevet at få prævention uden samtykke.