Socialministeriet udsætter sagen om juridisk faderløse: Vi har ventet i mange, mange år

26 juridisk faderløse stævnede sidste måned den danske stat. I dag skulle Socialministeriet have reageret på stævningen, men nu har ministeriet bedt om at få sagen udsat, oplyser advokatfuldmægtig Albert Gunnarsen.
- Selvfølgelig er jeg stadig optimistisk i forhold til afgørelsen, siger juridisk faderløse Klaus Frederiksen. Foto © : KNR/Malik Brøns

Det er knap en måned siden, at 26 juridisk faderløse stævnede den danske stat.

De kræver samlet 3.250.000 kr. i erstatning fra den danske stat, da de mener, at de har fået krænket deres ret til familieliv, og at Danmark dermed har brudt menneskerettighederne.

I dag var der så frist for, at Socialministeriet skulle reagere på stævningen ved enten at indgå i drøftelser i sagen eller erklære, at de er uenige i stævningen.

Men i stedet har Socialministeriet bedt om at få sagen udsat.

Sagen om juridisk faderløse

- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.

- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.

- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.

- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.

- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.

- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.

- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.

- I maj 2022 kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming.

Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl

Det oplyser Albert Gunnarsen, der er advokatfuldmægtig hos Ehmer Pramming Advokater, som fører sagen på vegne af de juridisk faderløse.

- Socialministeriet har i går 9. marts anmodet om tre ugers udsættelse af sagen, altså udsættelse af fristen til at komme med et svar. Og det skal retten nu tage til stilling til.

- Og jeg går stærkt ud fra, at retten tillader anmodningen om udsættelse, siger han.

Hvis anmodningen bliver godkendt, bliver svarfristen i stedet 31. marts.

Har ikke ret til at kende deres biologiske far

De juridisk faderløse er børn af tilrejsende danskere, amerikanere og andre – også grønlandske - mænd, der gennem 1950'erne og 1960'erne fik børn med grønlandske kvinder. 

Derefter forsvandt mændene. Deres børn voksede op uden at have ret til at kende deres biologiske far, og derfor havde de heller ikke ret til at arve efter ham eller tage hans efternavn.

Først i 1974 blev loven om faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab indført i hele Grønland, som betød, at faren er juridisk forpligtet over for barnet. Den danske stat var dengang ansvarlig for lovgivningen i Grønland.

Og det er en ret børn født uden for ægteskab i Danmark har haft siden 1930’erne.

I juni måned sidste år sendte gruppen af juridisk faderløse derfor et krav om erstatning fra den danske stat. 

Men Socialministeriet har endnu ikke reageret på kravet. Derfor sendte de 26 juridisk faderløse stævningen afsted for knap en måned siden.

Og det er op til domstolen at afgøre, hvor længe Socialministeriet kan bede om udsættelse på stævningen.

- Så længe de har en god grund til at få sagen udsat, kan de i princippet bede om udsættelse i rigtig, rigtig lang tid, siger Albert Gunnarsen.

Årsagen til, at Socialministeriet har anmodet om at få sagen udsat, er, at de har fået en advokat, som skal have tid til at sætte sig ind i tingene. Dermed skal ministeriet have tid til at "drøfte sagen", oplyser Albert Gunnarsen.

Har ventet i rigtig mange år

- Vores klienter vil rigtig gerne vide, hvordan de står stillet. De har ventet i rigtig, rigtig mange år på at få det her afklaret. Først har de ventet på, at Socialministeriet har skulle forholde sig til sagen, hvilket de overhovedet ikke har gjort, og nu kan de så vente endnu længere, siger Albert Gunnarsen.

Klaus Frederiksen, der er en af de mange juridisk faderløse, holder dog stadig modet oppe:

- Selvfølgelig er jeg stadig optimistisk i forhold til afgørelsen. Til mine fælles juridisk faderløse vil jeg bare sige, at vi kan klare at vente yderligere tre uger, eftersom vi allerede har ventet mange, mange år nu, siger han og forsætter:

- Som part i sagen synes jeg, at det er lidt irriterende, at de beder om en frist på yderligere tre uger.

Lange svartider på erstatningssager

Det er egentlig ikke usædvanligt, at erstatningssager trækker i langdrag.

Det skete også i de såkaldte eksperimentbørns erstatningssag, som ligeledes blev ført af Ehmer Pramming Advokater.

Her skulle de såkaldte eksperimentbørn også vente på svar på deres erstatningskrav, hvorefter de endte med at stævne statsministeriet.

- I de her sager efter den europæiske menneskerettighedskonvention ser vi ofte, at de beder om mange udsættelser og enten indgår en dialog med os undervejs, hvor de begynder at snakke forlig, eller at de på et eller andet tidspunkt kommer med svarfrist, forklarer Albert Gunnarsen.

De seks nulevende såkaldte eksperimentbørn fik sidste år hver 250.000 kroner i erstatning fra den danske stat.