Smeltevand fra Indlandsisen kan føre til ny istid
- Indlandsisens afsmeltning svarer nogenlunde til 29 millioner olympiske svømmebassiner om året.
Sådan lyder det fra Signe Hillerup Larsen, glaciolog og klimaforsker ved Geus.
Siden 1985 har Geus målt Indlandsisens størrelse. I den periode er der i gennemsnit smeltet cirka 140 milliarder tons is om året - selv efter den årlige mængde af ny sne og is er medregnet.
- Man kan også sige det på en anden måde: Hvis man fordelte smeltevandet på jordens befolkning, så vil hvert menneske kunne hente omkring 34 liter vand om dagen, fortæller Signe Hillerup Larsen.
Nu når målingerne en ny milepæl.
For hvis der også er en afsmeltning næste år, så vil det være 30. år i træk. Og det har en særlig betydning for klimaforskerne.
Massetab skyldes klimaforandringer
Kun i to år siden 1985 er Indlandsisen vokset. Sidste gang var mellem 1995-1996.
Og blandt klimaforskere betyder det, at man fra næste år med sikkerhed kan sige, at der er tale om et større fænomen.
- Det viser, at der ikke bare er tale om forskelle i vind og vejr, men at vi så med sikkerhed kan sige, at der er en signifikant ændring i klimaet, siger Signe Hillerup Larsen.
I Grønland stiger temperaturen fire gange så hurtigt som det globale gennemsnit. Men det er ikke kun luften, som smelter isen. Det er også havet.
- Vi kan se, at tilbagerykningen særligt finder sted, hvor havet møder Indlandsisen. Det kan være ved fjorde såsom Ilulissat, hvor de lokale sikkert vil have set, at der er dannet flere isbjerge end dengang den store gletsjer rykkede tilbage i slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne.
Kan føre til ny istid
Når smeltevandet fra Indlandsisen når havet, så kan det få store konsekvenser for særligt Nordeuropa og Grønland.
Ifølge DRs udlægning af et nyt studie viser, så vil Amoc-havstrømmen, som opvarmer Europa og Nordøstatlanten, nå et tipping point inden for 10-20 år.
Det betyder, at den varme strøm vil kollapse på et tidspunkt inde for de næste 200-300 år - selv hvis udledningen af drivhusgasser kommer ned på et lavt niveau.
Kan det føre til en ny istid?
- Ja, og det kan føre til, at når der kommer en periode med større afkøling eller en ny istid, så kan indlandsisen begynde at vokse igen, fortæller Signe Hillerup Larsen.
Forskerne er dog uenige om, hvornår et kollaps af havstrømmen vil finde sted, da tallene er behæftet med stor usikkerhed.
Stigende havvand - undtagen i Grønland
Signe Hillerup Larsen fortæller, at vandet fra Indlandsisen forsager en stigning i havniveauet over hele verden med 16 millimeter.
Selvom det måske ikke lyder af meget, understreger hun, at det er store mængder i global skala.
Dog vil havniveauet rundt om Grønland ikke blive påvirket i samme grad som andre steder i verden. Det skyldes to ting: Vægten fra Indlandsisen og dens tyngdekraft.
- Det er sådan, at det har meget med tyngdekraften at gøre på kort sigt. Fordi Indlandsisen er så stor en masse af materiale, trækker det i havet, så det hæver vandstanden en smule. Så når isen smelter, vil den ikke længere trække så meget i havet, og vandstanden vil derfor falde omkring Grønland, fortæller hun og fortsætter:
- Derudover har Indlandsisen en stor vægt, som presser Grønlands landmasse ned, så på meget længere sigt, så vil landmassen hæve sig.
